Carlos havde en god grund til, hvorfor han skyndte sig hurtigere hjem, end det var tilladt.
Lige nu læser andre
Carlos Adonis Ramos-Erazo havde lidt for meget tryk på speederfoden, da han var på vej hjem gennem Miami.
Den amerikanske mand havde dog en væsentlig grund til at ville hjem i en fart. Det skriver Miamiherald.
I stedet for at køre de tilladte 55 mph, kørte 24-årige Carlos 75 mph, hvilket fik en patruljevogn til at sætte efter ham.
Politiet fik ham ind til siden, hvor han forklarede, at han virkelig skulle på toilettet og lave stort. Og derfor ville han meget gerne hjem på toilettet.
Da betjentene ikke ville tage hans forklaring for at køre for hurtigt for gode varer, stak den desperate mand af fra politiet. Det førte til en biljagt, som endte ved Carlos’ hjem, hvor betjentene skød ham med en strømpistol, inden de slæbte ham iført håndjern ind i patruljevognen.
Men så skete det, Carlos havde forsøgt at advare ordensmagten om.
Han kunne ikke længere holde sig. Og pludselig havde den pressede mand både lavet stort og småt på bagsædet af patruljevognen.
Det vides ikke, hvorfor den toiletsøgende mand ikke benyttede et offentligt toilet på vejen hjem i stedet for at insistere på at køre helt hjem.