Biografgængere slår alarm efter skrækindjagende opdagelse under visningen af It

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/09/2017
Foto: Foto: Ritzau/AP/Brooke Palmer
Foto: Foto: Ritzau/AP/Brooke Palmer
I forbindelse med premieren på gyserfilmen It fik publikum sig en ekstra uhyggelig oplevelse.

Mest læste i dag

Torsdag i sidste uge havde den længe ventede skrækfilm It premiere i de danske biografer.

Forinden havde den uhyggelige klovne-gyser dog allerede skræmt folk fra vid og sans verden over.

Særligt i England har flere biografgængere muligvis måtte døje med mareridt i kølvandet på filmens premiere, for i en række biografer begrænsede uhyggen sig ikke kun til det hvide lærred.

På Twitter har flere briter nemlig dokumenteret, hvordan der ventede dem en skrækindjagende overraskelse i forbindelse med visningen af filmen, der bygger på en roman af Stephen King, og som er en genindspilning af den legendariske miniserie fra 1990.

For i flere biografsale ventede en række skræmmende klovne på de stakkels biografgæster, hvoraf flere måtte tage plads i salen ved siden af en uhyggelig dræber-klovn.

 - Tog ind for at se It. Jeg var den første i salen, og så sidder denne skide fyr der bare uden videre, skriver en skræmt Twitter-bruger i et tweet sammen med et billede af en skræmmende klovn, der har taget plads i en biografsal.

- Nu går han også rundt! Skriver en anden Twitter-bruger med henvisning til klovnen Pennywise, der er den skræmmende hovedrolleindehaver i It.

- Jeg tog ind for at se IT i aftes, og der var en rigtig klovn, der skræmte livet af folk i biografen, lyder det fra en anden på Twitter.

- Fandeme nej! Jeg har lige været inde for at se It, og halvejs gennem filmen, går denne klovn gennem biografen med en red ballon og sætter sig på første række.

Over hele verden har adskillige reklamestunts i forbindelse med filmens premiere skabt gys og gru.

Mens England er blevet hjemsøgt af klovne i biografer, har Australen været plaget af røde balloner i bybilledet.

Balloner der har en direkte og uhyggelige reference til den hårrejsende film.