I dagens samfund er det efterhånden ved at blive mere sjældent at gå rundt med kontanter – især i store mængder.
Lige nu læser andre
Men når man finder en stor pengesum, skal man selvfølgelig gøre alt for at returnere dem til den retmæssige ejer – selvom det ikke altid er så nemt.
Det oplevede Bobby Puryeas, da han en dag for nogle år siden fandt 500 dollars (3.700 danske kroner) glemt i en hæveautomat.
Det var mange at glemme, og Bobby følte straks, at han var nødt til at gøre noget. Det skriver The San Francisco Globe.
Han tog pengene og gik ind i banken med dem med det formål at returnere dem til den rette ejermand. Men det viste sig at være lettere sagt end gjort.
Bankpersonalet vidste ikke, hvordan de skulle hjælpe, men lovede, at de ville forsøge at finde frem til, hvem der havde brugt hæveautomaten før Bobby.
Uden at vide præcis, hvad der skulle ske, tog Bobby hjem med pengene i lommen. Dagen efter fik han et opkald fra banken – de havde opsporet pengenes ejermand.
De viste sig at tilhøre en 92-årig ældre dame ved navn Edith, som hun havde hævet for at betale sin husleje.
Men af en eller anden grund var hun kommet til at glemme pengene i hæveautomaten, og var selvfølgelig taknemmelig for, at Bobby havde været så ærlig og hjælpsom.
Som tak forsøgte Edith at give Bobby en findeløn 20 dollar, som han meget venligt afviste at tage imod. Allerede her havde Bobby gjort mere, end han behøvede, men hans venlighed sluttede ikke der.
For Bobby var klar over, at Edith havde det svært økonomisk, og ville derfor ikke tage imod en findeløn for at gøre noget, som ifølge ham var en selvfølge.
I stedet ringede han til banken og bad dem overføre 200 dollars fra sin egen konto til Ediths. Chefen i banken syntes, at det var en god idé og donerede 100 dollars ud af sin egen lomme.
Flere kollegaer i banken fulgte efter og donerede lidt penge. Da dagen sluttede havde Edith ikke bare fået sine penge tilbage – men nogle hundrede dollars oveni.
Edith blev også inviteret til at fejre thanksgiving hos Bobby og hans familie. Det her fine møde viser ikek blot, at vi alle er i stand ti lat gøre en forskel på andres liv, men det at hjælpe andre ogsaå kan føre til uventede venskaber.