Brudepar ville giftes på stranden: Pinlig detalje ødelagde drømmebrylluppet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/03/2018
Foto: Shit Adelaide/Instagram
Foto: Shit Adelaide/Instagram
Et brudepar stødte på en uventet forhindring, da de for nylig skulle giftet på stranden.

Dagens topnyheder

Det skulle have været en både romantisk og uforglemmelig dag, da et australsk par for nylig blev gift på en strand ud for byen Adelaide i Australien.

Og uforglemmelig blev det da også - men af de lidt forkerte årsager. Det skriver britiske Metro.

For da præsten skulle til at gøre sig klar og gæsterne stimlede sammen om det kommende brudepar, havde en ubuden gæst sneget sig med til brylluppet.

For på stranden blot et par meter bag bryllupsselskabet lå en bikiniklædt kvinde og slikkede sol. Her blev hun liggende, og selv da ceremonien skulle til at gå igang, nægtede kvinden at flytte sig.

Derfor måtte vielsesritualet sættes i gang med den malplacerede og afklædte kvinde i baggrunden.

Imens blev det akavede øjeblik fanget på kamera af en tilfældig, kvindelig strandgæst, der siden har fortalt, at hun først troede, at kvinden sov.

- Hun lå bare en meter væk, og det så ret sjovt ud, har fotografen fortalt til Daily Mail Australia.

Andre strandgæster lagde også mærke til den stædige kvinde.

- Jeg troede, at det var et lig, hvilket ville have været slemt, lød det fra en anden person på stranden.

Siden er billedet blev delt på Instagram-siden ‘Shit Adelaide’, hvor det har fået billedteksten:

- Det akavede øjeblik, hvor et strandbryllup forstyrrer dig i at slikke sol.

Efterfølgende er billedet hurtigt gået hen og er blevet et sikkert internet-hit.