Buschaufføren Catherina sprang ud af bussen, da hun så en mand ligge på vejen

Foto: Privat

43-årige Catherina sprang ud af bussen, da hun så en mand ligge på vejen.

Mandag fandt en ubehagelig begivenhed sted på Möllevångstorget i Malmö. Det skriver svenske GT.

Læs også

Chokeret kvinde lurer på sidemandens beskeder: Så opdager hun, hvad han skriver om

Da 43-årige Catherina Rodian kørte sin daglige tur, blev trafikken pludselig stoppet på Bergsgatan i Malmø. Her kunne hun se, at en taxa pludselig spærrede vejen, hvilket medførte, at Catherina ikke kunne køre videre. 

Derfor begyndte hun at se sig omkring, og fik øje på en mand, der lå på gaden. Hun kunne endvidere se, at han var begyndt at blive blå i hovedet. 

"Jeg så, hvordan en mand sad ved siden af ham og havde fingrene i hans mund. Men jeg så også, hvordan manden blev mere og mere blå i ansigtet. Jeg åbnede vinduet og råbte, at han skulle gøre noget, og påbegynde hjertemassage," siger hun til Newsner

Folk begyndte at samles omkring manden, og flere ringede efter en ambulance. Men ingen syntes at vide, hvordan man gav hjertemassage. 

"Jeg tror ikke, folk vidste, hvordan de skulle gøre. Så jeg løb ud og startede hjertemassage, og en anden mand hjalp med at blæse," siger hun. 

Catherina fortsatte hjertemassage i syv minutter, indtil ambulancen ankom, og i mellemtiden så hun, hvordan manden begyndte at genvinde sin farve i ansigtet.  

Catherina har fået et kursus i hjertelungeredning på arbejdspladsen, som er krævet, inden en buschauffør kan få lov til at køre. Men hun har dog aldrig haft brug for – indtil nu. 

"Det er en stor forskel at gøre det på en dukke og på en rigtig person. Men jeg tænkte ikke. Jeg gjorde det bare. Jeg tænkte bare, at jeg var nødt til at gøre, hvad jeg kunne," fortæller hun. 

Catherina er efterfølgende blevet informeret om, at den mand, som hun udførte hjertelungeredning på, overlevede. 

"Det føltes rart at vide det. Jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg løb over og hjalp ham. Jeg ville gøre det igen," siger hun. 

Men hændelsen har også fået Catherina til at spærre øjnene op. Og nu opfordrer flere mennesker til at lære hjertelungeredning. Man ved aldrig, hvornår man får brug for det. 

"Tag et kursus, så du ved, hvordan du skal gøre det, og hvordan det føles. Jo flere mennesker, der kender til det, jo bedre. Havde vi været flere på stedet, kunne vi have hjulpet hinanden. Det er meget vanskeligt." 

Efter den flotte indsats fra Catherina, er hun blevet hyldet som en helt i såvel medier som i hjembyen.

Læs også

Han sad to timer på restauranten uden at bestille - Så gør han det, ingen regner med

"Jeg bor i en ret lille landsby, hvor alle kender alle, så folk ved allerede, hvem man er. Nu er det for en god ting, men jeg får ikke storhedsvanvid af det. Jeg håber, at hvem som helst ville have gjort det samme," fortæller hun til Newsner. 

 

Dagens Gossip