Chauffør ser en hvid bil begynde at slingre: Men hold nu øje med lastbilen

Nils Würtzenfeld

380 uger siden

|

07/07/2017
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En engelsk lastbilchauffør blev vidne til en dramatisk hændelse på motorvejen, da en bilist pludselig fik et ildebefindende. Heldigvis var hjælpen nær.

Dagens topnyheder

For nylig kom den britiske lastbilchauffør Russell Dagless kørende ad A47 ved Dereham nær Norwich, da han pludselig lagde mærke til en hvid varevogn, der på vejen bag ham begyndte at slingre.

I bagspejlet kunne han holde øje med det hvide køretøj, da han pludselig blev vidne til, hvordan føreren af varevognen med ét fik et ildebefindende og faldt sammen over rattet. Det skriver Daily Mail.

Imens kunne en anden lastbilchauffør, der befandt sig på vejen bag den hvide varevogn, ligeledes observere, hvordan det slingrende køretøj langsomt begyndte at bevæge sig ud i midterrabatten og over i den modsatte vejbane.

Imens blev hele episoden filmet af den bagerste lastbils forrudekamera.

Det stod hurtigt klart for 53-årige Russell Dagless, at han måtte reagere i en fart, hvis ikke den hvide bil skulle kollidere med en modkørende bil – en ulykke der potentielt kunne koste flere menneskeliv.

Derfor drejede Russell Dagless ligeså stille sin lastbil til højre, så den lange anhænger blokerede for den hvide varevogn.

Imens var et par bilister i en anden hvid bil hurtige.

Mens Russell Dagless langsomt fik bremset varevognen med sin store lastbil, sprang en af passagererne ud af den hvide bil og fik indhentet varevognen i midterrabatten.

Manden viste sig tilfældigvis at være falckredder, og da først alle køretøjer holdt stille på vejen, fik redderen sammen med Russell Dagless hjulper den bevidstløse mand ud af hans varevogn.

Her fik de ydet førstehjælp indtil en ambulance ankom til stedet.

Det viste sig efterfølgende, at den bevidstløse bilist havde fået en blodprop, og siden har politiet været ude og rose alle involverede i ’redningsaktionen’ – der i blandt Russell Dagless, som ifølge politiet reddede manden livs takket være sin hurtige reaktion og sine køremæssige færdigheder.

Selv har Russell Dagless forklaret, at han blot handlede instinktivt.

- Nogen skulle der gøres. Når jeg ser tilbage, virkede det bare som det naturlige at gøre på det tidspunkt, så faren ved det var ikke noget jeg tænkte over, har Russell Dagless siden fortalt.

Du kan se den utrolige video herunder: