Da den blinde og autistiske dreng skal møde julemanden, gør julemanden noget uventet

Skrevet af Nicolai Steinicke

73 uger siden

|

22/12/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Da 41-årige Misty Wolf fra Fort Worth, Texas, USA, ville give sin seks-årige søn Matthew en anderledes juleoplevelse, anede hun ikke, hvor anderledes det skulle blive for hendes søn.

Dagens topnyheder

For sønnen, der blev født kun 24 uger inde i graviditeten, er både blind og autist, men det afholdt ikke moderen fra at tage ham med for at hilse på julemanden – hvilket er en kendt amerikansk tradition.

For at forberede julemanden på det, der ventede ham, lænede hun sig diskret frem og hviskede, at hendes søn både var blind og autist, men meget interesseret i julemanden.

Så svarede julemanden, at hun ikke behøvede at sige mere, og til alles overraskelse rejste han sig fra stolen og satte sig på gulvet sammen med Matthew.

Der sad de to og snakkede, og det var tydeligt, at de kom rigtig godt ud af det. Matthews udfordringer til trods.

Ikke nok med at de snakkede sammen, men Matthew fik også lov til at røre ved julemanden, så meget han ville. Han fik lov til at trække i skægget og mærke hans bløde tøj.

Julemanden spurgte Matthew, om der var noget særligt, han ville føle eller undrede sig over, og Matthew svarede, at han gerne ville mærke hans øjne blinke, som skrevet i et berømt amerikansk juledigt, "Twas the Night Before Christmas".

Og selvfølgelig lod julemanden ham gøre det.

Bagefter spekulerede julemanden på, om Matthew nogensinde havde mærket et rensdyr, og da Matthew måtte sige nej, løftede julemanden ham op og bar ham over til det rensdyr, han havde med, så han kunne klappe det.

Efter oplevelsen var slut, gik hans mor Misty hjem og skrev en længere artikel om oplevelsen på Love What Matters, hvor han roste julemanden for at tage så meget tid sammen med sin søn og give ham den bedste juleoplevelse nogensinde.