Nicolai Steinicke
Som barn var læreren udsat for noget, som der rørte ham dybt, så meget, at han nu lærer sine elever en vigtig lektion.
Nogle lærere har større indflydelse på os, end bare at lære os det faglige, nogle giver os råd som man kan tage med videre i livet, det er hvad Dan prøver at gøre.
Dan Gill har undervist i folkeskolen i mere end halvtreds år. Hvis du går ind i hans klasseværelse, vil du bemærke en karakteristisk detalje: En tom stol.
Det er ikke en ekstra stol, der står klar og venter på besøgende. Den er der ikke i tilfælde af, at en anden stol går i stykker, eller skal bruges som en slags ‘skammekrog’. Snarere er den tomme stol i Mr. Gills klasseværelse der af en symbolsk grund.
Dan Gill selv voksede op i New York City. Da han var ni år gammel, tog han til en fødselsdagsfest for en dreng, der boede i hans område. Han gik ikke alene derhen, men han tog med sin bedste ven Archie. Med gaverne under armene ringede de på døren.
Fødselsdagsbarnets mor åbnede. Da hun så Gill og Archie, fortalte hun dem, at der ikke var flere stole tilbage. Dan var forvirret og sagde, at det var fint, han kunne sidde på gulvet, det ville ikke genere ham. Kvinden gentog sig selv, og sagde, at der ikke var flere stole.
Det var i det øjeblik, at Gill indså, hvorfor parret ikke var velkomne. Det var fordi Archie var mørk i huden. Både han og Archie begyndte at græde.
Den tomme stol i klasseværelset er hans måde, at symbolisere den historie for eleverne på, og hjælpe dem til, at forstå moralen i historien bedre.
“Det er et symbol for at vise børn, at der er plads til alle – der er altid en ekstra stol,” siger Dan Gill, ifølge Sosialnytt.
