Robyn Dow fra Cardiff spillede golf, da hun blev ringet op af sin 17-årige datter, Becky, som sagde, at der var en ubuden ‘gæst’ i huset.
Lige nu læser andre
Når sommeren står på, er der mange der vælger at lade vinduerne stå åbne det meste af dagen.
Dette var også tilfældet i Wales, hvor en familie lod vinduer og døre stå åbne, så de ikke ville gå til at varme.
Den åbne dør fristede også storken Bryn, der var flygtet fra en zoologisk have.
Hun spankulerede direkte ind i familiens hjem og hvæsede truende ad husets oprindelige beboere, da de nærmede sig.
“Jeg var cirka halvvejs på min tur rundt på golfbanen, da jeg blev ringet op af min datter, som sagde, at der var en kæmpe fugl i huset. Hun beskrev det som en pelikan eller noget i den stil,” fortæller Robyn Dow til Daily Mail.

Læs også
Først troede moren, at hendes datter overdrev, og bad en nabo komme over.
Da naboen bekræftede, at der faktisk var en meget stor fugl i deres hjem, vendte hun hjem. På det tidspunkt var storken vandret op ad trappen og var aggressiv.
En lokal svane-redningstjeneste kom til undsætning med beskyttelsesudstyr. Det lykkedes, at få et tæppe over storken, så de kunne dæmpe den nok, til at få den ud af huset.
Da de havde fået den ud, opdagede de noget på fuglens ben, der stod, at den tilhørte Wild Zoological Park i Wolverhampton, 185 kilometer væk.
Bryn kom retur til resten af flokken i zoo, og Dow-familien er formentlig blevet mere forsigtige med at holde dørene åbne, når varmen kommer snigende næste gang.