Dreng blev dræbt af spritbilist i juledagene - så fandt politiet hans uåbnede gave

Ane Sørensen

401 uger siden

|

04/01/2017
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
I julen mistede en 14-årig dreng livet i en tragisk ulykke. Samme aften besøgte 11 betjente familiens hjem for at vise deres støtte. Her gjorde de et hjerteskærende fund.

Dagens topnyheder

To forskellige amerikanske familier blev ramt af en personlig tragedie, da de begge mistede en af deres nærmeste i en voldsom trafikulykke i juledagene.

Den 25. december kørte en 25-årig kvindelig bilist ifølge politiet frontalt ind i en anden bil, da hun ville krydse den modsatte kørebane i byen San Jose i Californien.

Det skriver Little Things.

I den ramte bil sad en 14-årig dreng sammen med begge sine forældre. Trafikulykken kostede både ham og den unge kvinde livet. Politiet mistænker den unge kvinde for at have været til fest på en bar, hvor hun havde drukket alkohol, inden hun satte sig bag rattet. 

Betjentene fra det lokale politi besluttede sig for at skrive et kort til drengens familie og køre ud til deres hjem for at kondolere og overrække den personlige hilsen.

Hjemme hos familien fik betjenten Tori DelliCarpini pludselig øje på drengens julegaver, som var blevet pakket ind og lå samlet i en lille bunke.

- Da vi stod der, lagde jeg mærke til én ting. Alle drengens julegaver lå i en bunke på sofabordet. Gaver, som jeg er sikker på var velfortjente og skulle åbnes bare timer efter ulykken skete, siger Tori DelliCarpini.

Frank Sommerville, som er nyhedsvært på tvstationen KTVU, har skrevet et opslag på det sociale medie Facebook, hvor han deler betjenten Tori DelliVCarpinis egne ord om ulykken:

- Alle kollisioner og tab af liv går mig på, men dette gjorde i særdeleshed ondt i mit hjerte. Denne familie mistede deres søn juledag på grund af noget, der aldrig skulle være sket. Lad være med at drikke og køre bil. Ring til Uber, ring efter en taxa, sov i din bil, bliv hos en ven, ring til din mor, ring efter politiet. Tal med dine børn og familiemedlemmer om det. Ingen alder er for ‘ung’ eller ‘gammel’, skriver Tori DelliCarpini.

- Jeg deler ikke dette for opmærksomhed eller anerkendelse. Men bare to at sige dette: Det er ikke kun andre bilister og passagerer, der bliver påvirket. Det er ikke kun venner og familie. Det er ikke kun mødre/døtre, fædre/sønner. Det er alle. Ambulancereddere. Brandmænd. Politiet, tilføjer hun.

Siden Frank Sommerville delte sit opslag den 28. december 2016, er det gået viralt med 30.000 reaktioner, mere end 25.000 delinger og 2.000 kommentarer.

Du kan læse hele Frank Sommervilles opslag lige herunder.