Ekspert: Kun usikre mænd vil ikke lade kvinden betale på en date

Henrik Rothenbücher

142 uger siden

|

22/08/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En undersøgelse foretaget hos den store dating-app Badoo, viser, at hele 65 % af de adspurgte kvinder, helst vil betale for hele daten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En første date vil enten være helt perfekt eller rigtig akavet. Der er sjældent et lige midt i mellem. Et af de øjeblikke der kan være med til at sætte stemplet på daten, er når regningen kommer, for hvem er det egentlig lige, der skal betale for måltidet.

Det er der rigtig mange mennesker, der er uenige i. Nogle mener, at det altid vil være mandens opgave at betale, mens andre mener, at man deler regningen.

En tredje gruppe vil mene, at det er den person, der inviterer den anden ud at spise, som står for at betale regningen.

Nu har dating-appen Badoo dog foretaget en rundspørge hos deres brugere, og her er der måske kommet et lidt overraskende tal frem.

De skriver nemlig, at hele 65 % af kvinderne foretrak, at de kunne betale regningen på en første date. Her snakker vi ikke bare, at regningen splittes op, men at de betaler for rub og stub.

Ifølge Claire Stott der er psykolog og dating-ekspert hos Badoo, så skyldes det, at selvtillid er et af de vigtigste træk, og derfor ønsker 65 % af kvinderne at betale.

”Selvtillid er en af de mest tiltrækkende kvaliteter hos en mulig partner,” fortæller hun ifølge Independent og fortsætter:

”Kvinder der tager initiativ og betaler for dates, udstråler selvtillid. Ligeledes burde men der har selvtillid ikke have noget problem i, at kvinden tager kontrol på denne måde. Dette forstærker hvert køns handlinger. Det er kun en usikker mand, der ville se det som en trussel,” konstaterer hun.

Kvinderne skriver typisk først

Badoo er en datingapp med knap 390 millioner brugere, og den minder på mange området om Tinder, hvor det altså gælder om at swipe en person til højre, hvis man kan lide personen ud fra udseende og profiltekst, eller til venstre, hvis man ikke er interesseret.

Hvis begge personer har swipet til højre på hinanden, vil man blive et match, og det åbner så op for, at man kan skrive til hinanden.

Der er dog mange der oplever, at de sjældent får beskeder fra det modsatte køn, selvom de matcher, og undersøgelsen hos Badoo viser, at 74 % af de personer, der tager kontant til et nyt match via appen, er kvinder.

Undersøgelsen hos Badoo blev foretaget mellem kvinder fra 18 til 30 år, og der var lidt over 2.000 kvinder, der valgte at deltage.

 

Ads by MGDK