Familie tvunget til at lave et opslag der forklarer, hvorfor deres hund altid sidder på taget

Ane Sørensen

388 uger siden

|

14/05/2017
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Et usædvanligt syn har mødt naboer og forbipasserende på toppen af et hus i byen Austin i den amerikanske stat Texas.

Dagens topnyheder

En hund, som sidder oppe på et tag. Umiddelbart et syn, som nok vil få de fleste mennesker til at kigge en ekstra gang.

Naboer og forbipasserende har da også spærret øjnene op og undret sig, når de er gået forbi en ejendom i Austin i den amerikanske stat Texas. Her sidder golden retrieveren Huckleberry nemlig ofte oppe på taget og kigger. 

Det skriver Mirror.

Det sælsomme syn af Huckeberry har fået bekymrede mennesker til at banke på døren for at fortælle beboerne om den store hund, som de har set vandre rundt oppe på deres tag. 

Men der er slet ingen grund til bekymring. Huckleberry kan nemlig sagtens komme ned igen. Faktisk hopper han selv op og ned fra taget og nyder sin høje udkigspost.

- Huckleberry lever op til sit navn og har lært, hvordan han hopper op på taget i baghaven. Vi efterlader ham aldrig i baghaven, hvis der ikke er nogen hjemme. Han vil ikke springe ned, medmindre du lokker ham med mad eller en bold.

- Vi sætter pris på din omtanke, men vær venlig ikke at banke på døren. Vi ved godt, at han er deroppe. Men du er velkommen til at tage et billede og dele det med verden.

Foto: Twitter

Sådan lyder ejernes besked på en hilsen, som de har hængt op på deres dør. Flere har fulgt deres opfordring til at tage billeder af hunden på taget, som nu florerer på de sociale medier.

Du kan se nogle af billederne lige herunder.