Far kaster baby fra femte sal - hvad kameraet fanger spredes som en steppebrand på nettet

Han var tvunget til at kaste sine børn ud. Foto: Youtube

En familie blev fanget i flammerne i deres lejlighed på femte sal. Faderen var tvunget til at tage en drastisk beslutning, hvis nogen af dem skulle have en chance for at overleve.

Det gik pludselig rigtig stærkt, da flammerne tog fat i gardiner, møbler og resten af Helena og Vitali Balabanovs ejendele, da der udbrød brand i deres lejlighed. 

Familien var samlet onsdag eftermiddag i sidste uge, da de pludselig kunne lugte røgen i næseborene, og det var i det øjeblik, at de opdagede, at der var udbrudt brand i naboens lejlighed, skriver britiske Independent.

Da den russiske familie først opdagede branden, var det for sent at gå ned gennem opgangen, og der tog faderen Vitali Balabanov en meget drastisk beslutning. 

Læs også

Lille pige fundet bevidstløs på gade i Rødovre - forældre var gået kolde med små børn på bagsædet

På gaden i den russiske by Strunino, 110 kilometer fra Moskva, havde 20 mennesker samlet sig under den brændende ejendom, hvor faderen også kastede et tæppe ned til de hjælpsomme og chokerede borgere, der hjalp til. 

- Alt i lejligheden var indhyllet i sort røg, og vi fik var ved at blive kvalt, og vi har et 11 måneder gammelt barn med en hjertelidelse, siger moderen Elena Balabanov til en lokal russisk nyhedsstation.

- Vi stod alle ude på balkonen, og min mand sagde, at vi blev nødt til at springe, da vi ellers ikke kunne slippe ud, fastslår hun. 

Et vidne på gaden greb et kamera og filmede den dramastiske redningsaktion, hvor faderen kastede konen og børnene ud fra femte sal, hvorefter han selv sprang fra lejlighedens balkon.

Lokale beboere var samlet under balkonen og greb hver person. Først sprang moderen og derefter blev familiens to børn kastet ud, hvoraf den ene er en baby på 11 måneder. 

Læs også

To piger gjorde chok-fund på græsplæne efter skole: Piger og forældre får krisehjælp

Til alt held klarede både konen og børnene det voldsomme fald uden knubs, men da den modige og heroiske far hoppede, gik det galt. 

Han landede dårligt og brækkede angiveligt ryggen i faldet, hvorefter han blev kørt direkte på hospitalet til behandling. Hans nuværende tilstand er ukendt.

De øvrige beboere i ejendommen blev evakueret, og kort tid efter ankom brandvæsenet til stedet og slukkede branden. 

Se den drastiske redningsaktion i videoen herunder.

 

Bruden troede ikke sine egne øjne, da hun så dette brullypsbillede - kan du spotte problemet? 

Dagens Gossip