Fødte på toilet: Læge sagde det var luft i maven

Skrevet af Jakob A. Overgaard

201 uger siden

|

05/07/2020
Det var ikke luft i maven. Hun skulle føde. Foto: Shutterstock
Det var ikke luft i maven. Hun skulle føde. Foto: Shutterstock
Lægerne fortalte hende, at hun havde luft i maven og irritabel tyktarm. Efter syv kilometers løb, fem kilometers gang og en tur på kondicyklen, fødte 31-årige Charlotte Wheeler-Smith en pige på toilettet.

Dagens topnyheder

Charlotte Wheeler-Smith havde kramper i maven og spekulerede på, hvad der mon var galt med hende. Den 31-årige advokat havde lige løbet syv kilometer og gået fem, da hun fik kraftige mavesmerter.

En læge kom ud og tilså hende, men han mente, at det var luft i maven eller irritabel tyktarm.

En time senere gik fødslen i gang. Charlotte vidste ikke engang, at hun var gravid, derfor skyllede et hav af følelser ind over hende. Hun ringede straks til kæresten og derefter til en ambulance.

Kæresten, Dominic, nåede lige akkurat hjem til at opleve Charlotte føde en lille pige.

Ingen tegn på graviditet

"Jeg havde absolut ingen idé om, at jeg var gravid. De eneste tegn på graviditet var mavekramper to dage før min datter blev født," fortæller Charlotte til The Mirror.

"Jeg troede, at jeg havde spist noget forkert, eller det var menstruationssmerter. Jeg ringede til en læge morgenen før, jeg fødte, for at være sikker. Lægen besøgte mig og sagde, at jeg havde luft i maven og irritabel tyktarm. En time senere gik jeg på toilettet, og så faldt en navlestreng ud af mig," fortæller Charlotte.

"Jeg fik pludselig trang til at presse, så kom der to små fødder ud. Jeg var forbløffet, men jeg vidste fra TV, at det ikke er godt, når navlestrengen kommer først ud, fordi babyen kommer til at mangle ilt."

Den viden fik Charlotte til at presse på, og kort tid efter blev Evelyn Rose født i Dominics lejlighed i Amsterdam.

Evelyn Rose manglede ilt

Da Evelyn Rose kom til verdenen, var hun blå, fordi hun manglede ilt. Det overraskede forældrepar forsøgte straks at få ilt til deres nyfødte baby. I mellemtiden kom ambulancefolkene til og begyndte behandlingen.

Ambulancen tog den lille pige med sig, og det efterlod forældrene i lige dele chok og afmagt. Chok over at en pige var blevet født og afmagt over, at de ikke kunne gøre andet end at vente.

"Jeg vidste ikke, om hun var i live eller død. Så startede den følelsesmæssige rutsjebane. Som en kvinde, der lige har født, er dine følelser overalt. Jeg ønskede desperat, at hun skulle overleve," fortæller Charlotte.

Fire dage måtte parret vente, før der kom svar fra neurologerne. De kunne fortælle, at alt var normalt og først her kunne familien samles.

"At være i stand til at holde hende for første gang, fire dage efter hendes fødsel, var den bedste følelse i verden," fortæller Charlotte.