Folk raser over denne annonce: Kan du se hvorfor?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

09/10/2018
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Et hotel er blevet tvunget til at trække en annonce tilbage, efter flere personer har fundet den stødende.

Mest læste i dag

En reklame for hotelkæden Sofitel har skabt røre, efter flere brugere af sociale medier har angrebet annoncen for at være sexistisk og fordomsfuld. Det skriver Metro.

Den omtalte annonce er indrykket i flere australske blade og aviser og har til formål at reklamere for Sofitels hotel i den australske by Brisbane.

- Breakfast in Brisbane (morgenmad i Brisbane, red.) står der i annoncen, der viser en mand og en kvinde siddende i en hotelseng iført morgenkåber, mens de nyder et indbydende morgenmåltid med henholdsvis en avis og et magasin i hånden.

Umiddelbart et uskyldigt billede, men nærstuderer man henholdsvis avisen og magasinet, kan man se, at manden læser den australske finansavis The Australian Financial Review, mens kvinden læser i en ‘coffee table book’ om modehuset Chanel.

Her kan du se annoncen. Foto: Twitter

Denne fordeling har fået sindene i kog - især på Twitter - hvor flere raser over, at billedet er sexistisk og bidrager til en stereotyp opfattelse af mænd og kvinder.

Samtidig påpeges det også, at selv morgenmaden ser ud til at være fordelt efter et stereotypt kønsrollemønster, da croissanterne og pandekagerne står ved manden, mens frugten står ved kvinden.

Det var i første omgang den australske journalist Elizabeth Redman, der delte et billede af annoncen og rettede en skarp kritik af hotelkæden.

- Hej Sofitel Brisban, jeres morgenmad ser lækker ud. Og hey - jeg vil bare fortælle jer, at jeg er en kvinde, og at jeg også læser Financial Review hver dag

Siden har andre - primært kvinder - delt samme billede og påpeget, at annoncen er forkastelig.

Den massive kritik har nu fået hotelkæden til at trække annoncen tilbage. En talsperson fra Sofitel Brisbane har undskyldt og forklarer:

- Det var ikke vores intention at portrættere et stereotypt billede, men vi kan godt se problemet og undskylder, hvis vi har stødt nogen, lyder det fra hotellet.