Forretningsmand har et godt liv - pludselig ændrer han karriere til noget uventet og smukt

Skrevet af Nicolai Steinicke

30/08/2022
Foto: Takisshelter.org
Foto: Takisshelter.org
Den tidligere forretningsmand Takis Proestakis fra Kreta, opgav et godt liv som natklubs ejer for at starte et krisecenter.

Mest læste i dag

Takis var ejer af en populær natklub i byen Ierapetra på Kreta. Men en livsændrende oplevelse inspirerede ham til at droppe pengene og hjælpe dyr i stedet.

For 7 år siden gik Takis en tur nær en genbrugsplads uden for byen. Han så en hund med et brækket ben, hvor knoglen stak ud af huden.

“Jeg var forfærdet og gik tilbage hver dag for at hjælpe hunden, med at komme tilbage på rette spor. En hund blev til to, og så til tre. Mange hjemløse og efterladte hunde havde desperat brug for hjælp. Skriver Sosialnytt.

“Jeg kan ikke beskrive den ubetingede kærlighed, dyrene de viste mig. Det ændrede hele perspektivet i mit liv. Jeg forlod nattelivet til fordel for de herreløse dyr.” Fortæller Takis.

Takis fodrede dem og gjorde sit bedste for at behandle deres skader på stedet. De lokale beboere var dog ikke særlig begejstrede for hans involvering med dyrene, de truede med at dræbe hundene, da de mente at de beskadigede deres ejendomme.

“Jeg bad dem give mig 30 dage til at tænke over det, også købte jeg en grund meget tæt på genbrugspladsen. Så flyttede jeg alle dyrene derhen, det var perfekt. Grunden havde ferskvand og en olivenlund, fortæller Takis.

Hver sommer kommer hundredvis for at besøge krisecentret. Mange kommer også for at adoptere hunde og katte, og flere af de dyr, han har reddet, har fået nyt hjem i andre europæiske lande.

Proestakis er omhyggelig med at møde potentielle ejere ansigt til ansigt, før de afleverer dyrene til adoption.

“Jeg vil gerne sikre mig, at de finder et kærligt hjem”, understreger han.