Fremmed skældte Karens søn ud på legeplads: Folk er overrasket over hendes reaktion

Privatfoto

Karen overhørte hendes søn blive skældt ud af en fremmed person, men hun reagerede ikke, som andre forventede.

Karen Alpert var på legepladsen med sine to børn - Zoey på syv år og Holden på fire, samt Holdens legekammerat.

Da Holden pludselig sprang over nogle andre børn, for at han kunne komme hurtigere til på et klatrestativ, bad en fremmed mor ham om at lade være.

Læs også

Hun har altid en vandpistol på badeværelset - det sparer hende for tusinder af kroner

Det skriver ABC.

Amerikanske Karen Alpert var lidt længere væk på legepladsen, hvor hun tog sig af Holdens grædende legekammerat. Men hun så sønnen blive irettesat og betragtede situationen på afstand.

"Han er et sødt og rart barn, men han stoppede ikke op og tænkte på de andre børn," siger Karen Alpert.

Efterfølgende har Karen Alpert skrevet et indlæg om situationen på sin blog:

"Jeg fik ikke chancen for at sige det i dag, men tak. Hvis mit barn opfører sig dårligt, og jeg af en eller anden årsag ikke er i nærheden, har du min tilladelse til at bede ham om at stoppe med det," skriver Karen Alpert.

"Jeg siger ikke, at du har ret til at røre ham på nogen måde, eller råbe ukontrolleret af ham (det er kun mig, der må det). Men føl dig fri til at bede ham stoppe, hvis han ikke venter på, at det bliver hans tur. Eller hvis han går op ad rutsjebanen. Eller hvis han kaster med træflis. Eller hvis han siger grimme ord. Eller hvis han er en bølle. Eller gør noget, som han ikke burde gøre, der generer andre," tilføjer hun.

Karen Alpert begrunder sin opfordring:

"Selvom du ikke er hans forælder, så er du den voksne. Hvilket betyder, at du er klogere, end han er. Og ja, jeg ved, der sikkert er røvhuller derude, der ville blive helt sure over, at en fremmed bliver vred på deres barn. Men ikke mig," skriver Karen Alpert.

"Jeg beklager, at jeg ikke var der til at klare min opgave, så tak fordi du hjalp mig med at løse den," slutter hun af.

Siden Karen Alpert skrev blogindlægget er det blevet et hit på de sociale medier, hvor det er gået viralt.

Du kan læse hele Karen Alperts blogindlæg lige her. 

Læs også

Familie og venner skulle begrave Shay, pludselig bankede det inde fra kisten

 

 

Dagens Gossip