– Folk sagde, at vi havde reddet deres dag. Det blæste og sneede helt vildt, men stemningen var pokkers dejlig.
Lige nu læser andre
Et voldsomt snevejr var onsdag aften årsag til, at trafikken gik i stå ved den svenske by Täby lidt nord for Stockholm.
Ude på de mørke veje sad de uheldige bilister fast i deres private køretøjer, mens de offentlige transportmidler stod stille på grund af vejrgudernes barske prøvelser.
Sneen og blæsten forsatte med at forhindre de strandede bilister i at komme hjem, da Charlie Younan fik fyraften fra sit arbejde på burgerbaren Caliburger i den svenske by.
Læs også
Han tog sin mobil frem og gik ind på en netavisen Aftonbladet, der skrev en række artikler om den voldsomme vejrsituation.
– De havde interviewet en fyr, der havde været fanget i sin bil på motorvejen i seks timer. Han følte sig heldig, da han havde en flaske vand i bilen, siger Charlie Younanm.
Han begyndte at tænke på alle de bilister – flere af dem med børn i bilen – der sad fast i køerne ude på de sneglatte veje.
– Jeg følte, at vi burde gøre noget. Det kunne have været mig selv, der sad derude. Nogle havde siddet fast i trafikken i flere timer, og det var umuligt for dem at få mad og drikke. Det må have været et helvede for dem, siger Charlie Younan til Aftonbladet.

Han kaldte derfor sit personale på arbejde igen, og de gik straks i gang med at tilberede hundredvis af burgere, der endte i papirposer med masser af pomfritter i.
Personalet trodsede det dårlige vejr for at dele maden ud til de sultne bilister, der var glade for at sætte tænderne i de stadig varme burgere.

– Jeg har modtaget så meget respons, og det føles bare så pokkers dejligt. Folk sagde, at vi reddede deres dag. Det blæste og sneede helt vildt, men stemningen var pokkers dejlig, siger Charlie Younan.