Gravid kvinde nøs, da manden hældte peber på sin mad: Det satte fødslen i gang

Emil Ryttergaard

390 uger siden

|

17/01/2017
Viralt
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Det gik stærkt, da et engelsk par pludselig blev forældre, og hele familien måtte træde til ved fødslen, der foregik midt i aftensmaden.

Dagens topnyheder

Ingen graviditeter og fødsler er ens. 

Nogle kvinder får en stor mave og får kvalme, imens andre kvinder knap nok syner eller opdager, at de er gravide. 

Det samme gælder for fødsler og de omstændigheder, der gør sig gældende, hvilket et britisk ægtepar fandt ud af, da de var ved at sætte sig til bords under aftensmaden, skriver Mirror

Husbonden Mark Singleton vil nemlig lige forstærke smagen af dagens ret, så han greb ud efter peberbøssen og gav sin portion en ordentlig omgang krydderi. 

Men det blev for meget for den højgravide Rachel Singleton, der fik et slemt nyseanfald, og det blev afgørende, eftersom Rachel få øjeblikke senere kunne mærke at nu var tiden inde til at føde. 

- Jeg følte mig lidt utilpas den dag, men kunne stadigvæk lave aftensmad. Da Mark hældte peber på tallerkenen begyndte jeg at nyse, og så skete det. Min vand gik, men fordi at babyen var på vej, kom der ikke særlig meget vand ud, siger den glade mor, der nu har tre børn.

Da først vandet gik, tog fødslen nemlig fart, og alle muligheder for at komme på hospitalet måtte skrinlægges. 

Rachel Singleton sendte en sms til jordemoderen, men veerne var så stærke, at ægtemanden i stedet måtte være fødselshjælper hjemme på køkkengulvet. 

- Jeg gik om bag Rachel, og jeg kunne se babyens hoved. Jeg vil ikke lyve, det var meget nervepirrende. Jeg holdte derfor hendes bækken åbent, så hun kunne presse, og så kom vores søn, siger en glad og lettet Mark Singleton, der kunne tage imod parrets søn, Hugo. 

Foto: Privat foto

Foruden de to forældre var parrets toårige søn William og søsteren Lottie også til stede under fødslen, og Lottie fik endda lov til at klippe navlestrengen på sin lillebror. 

Hele fødslen tog under en time, og derfor kom jordemoderen først 20 minutter efter, at den glade familie havde fået et nyt, sundt medlem. 

Det er nok ikke den største overraskelse for jordmødre, der ser lidt af hvert når de træder til ved fødsler. De har sikkert også undret sig, da den australske fandt det nødvendigt at onanere under fødslen for at undgå smerter.