Lørdag kom den midaldrende jæger Gary Heeter slemt til skade, da han ved et uheld blev spiddet af en elg, som han lige havde skudt.
Amerikanske Gary Heeter var på jagt i Maury Mountains i staten Oregon, da han pludselig kørte galt på sin ATV og ramte det store dyrs gevir.
Det skriver Daily Mail.
Gary Heeter var angiveligt ved at trække det døde dyr op af en stejl bakke, da hans køretøj pludselig væltede rundt på stedet. Han blev kastet bagover og landede på elgen, hvis gevir ramte ham lige i ryggen.
Foto: Crook County Sheriff's Office
Jagtkammeraterne skyndte sig hen til Gary Heeter for at give ham førstehjælp og standse blødningen, ind til en redningshelikopter nåede frem til stedet.
Gary Heeter var ved bevidsthed og kunne kommunikere, men virkede som om, at han var gået i chok. Sådan lød meldingen fra Crook County Sheriff’s Office.
Gary Heeter blev fløjet til St. Charles Hospital, hvor han tilstand nu er stabil. Ingen indre organer tog skade under ulykken. Det var kun musklerne i ryggen, der blev ramt. Men det forventes, at Gary Heeter vil komme sig helt.