Han bliver kaldt ‘den menneskelige Satan’: Sådan så han ud før

Skrevet af Nicolai Steinicke

58 uger siden

|

11/04/2023
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Brasilianske Michel 'Diabao' Praddo er kendt som "den menneskelige Satan". Han har for nylig fået verdensrekorden for det højeste antal implantater i hovedet.

Dagens topnyheder

Den 47-årige har 33 horn-implantater i hovedet, og har i en årrække arbejdet på at ændre sit udseende.

For nyligt blev hans rekord anerkendt af Guinness World Record.

Daily Mail skriver, at brasilianeren var i Milano i Italien i februar. Her fik han sin særlige rekord verificeret i tv-programmet "Lo Show Dei Record".

“Det var noget helt særligt og surrealistisk. Både at komme ind i Guinness Rekordbog og også at rejse til Europa var en drøm, der gik i opfyldelse,” siger han ifølge den britiske avis til medierne i sit hjemland.

Hans omfattende kropsmodifikationer og djævelske udseende har gjort Michel kendt som "den menneskelige satan".

Michel, som selv er tatovør, har udøvet faget i 25 år og er gået et skridt videre for fuldstændig at forvandle sit udseende. Han har gennemgået flere operationer og procedurer.

Sidste år blev Michel opereret for at fjerne en langfinger og fik implementeret et sæt sølvtænder i munden. Det skulle have kostet omkring 10.000 kr. Michel hævder også, at han var den tredje person i verden, der fik fjernet næsetippen.

Ud over hornene på toppen af ​​hovedet har han også fire horn på hver side af hovedet og en række implantater under huden på panden.

Michel har også fjernet ørerne, næsetippen, brystvorterne og ringfingeren på venstre hånd. Mere end 80 procent af hans hud er dækket af tatoveringer, og han har også tatoveret sine øjenæbler. Daily Mail skriver, at brasilianeren skal have spist sine brystvorter efter amputationen.

Han håber på at konkurrere om titlen som "verdens mest modificerede mand".

Foto: Instagram

Hans kone Carol Praddo, der går under kaldenavnet "dæmonkvinde", har også gennemgået et betydeligt antal modifikationer. Hun har specialiseret sig i kropsmodifikationer og står bag flere af de modifikationer, Michel har fået foretaget.