Her er sandheden om par, der deler kærlighedserklæringer på Facebook

Ane Sørensen

404 uger siden

|

17/01/2017
Viralt
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Kærestepar, som erklærer deres kærlighed på Facebook, søger ofte bekræftelse fra deres omgivelser.

Dagens topnyheder

Kender du et kærestepar, som skriver sukkersøde kærlighedserklæringer på hinandens facebookvægge, deler kyssebilleder på det sociale medie og bruger hashtags som #loveofmylife og #relationshipgoals?

Måske er de slet ikke så glade for hinanden, som de umiddelbart giver udtryk for at være.

Det skriver britiske Metro.

Sexologen Nikki Goldstein mener nemlig, at det ofte er de mennesker, som deler mest, der søger en bekræftelse af deres parforhold fra andre brugere.

- De likes og kommentarer kan være så bekræftende, at når nogen virkelig kæmper, så er det der, de får deres optur fra - ikke fra personen, der viser dem kærlighed, men hvad andre mennesker siger om det, siger Nikki Goldstein til Metro.

Tidligere forskning fra Brunel University i England understøtter teorien om, at der kan lægge et behov for bekræftelse bag de kærlige ytringer. 

Forskningen viste nemlig en tendens til, at mennesker, som ofte deler noget om deres romantiske partner på det populære medie, kan have et lavt selvværd.

En anden undersøgelse, som også er lavet af forskere fra Brunel University, viste tegn på, at facebookbrugere, som tager selfies i fitnesscentret og deler dem, kan vise sig at have en psykisk lidelse.