Victor Nørgaard
En stille ridetur i Sydafrika tager pludselig en drejning, da et uventet møde på stien får både hjerter og kameraer til at slå hurtigere.
For Touran Bristow er det ikke noget særsyn at støde på næsehorn. H
un bor nemlig på en naturreserve i Sydafrika, hvor hendes mand arbejder som anti-krybskytte-ranger.
Her færdes hun dagligt blandt savannens dyr, når hun rider sine heste, Magnum og Sioux.
Men selv med mange års erfaring var det møde, hun fik på en ridetur for nylig, noget ganske særligt.
Et usædvanligt optrin
Touran red roligt frem på Sioux, mens Magnum traskede et stykke bagved. Pludselig dukkede et næsehorn op midt på stien.
Touran tog straks sin telefon frem. Hun havde regnet med, at det tonstunge dyr ville snøfte højlydt og forsvinde ud i bushen, som de plejer.
Sådan gik det bare ikke. Magnum, den ellers så rolige hest, begyndte at bevæge sig direkte mod næsehornet.
“Ud af det blå gik han forbi mig og helt hen til næsehornet,” fortæller Touran. “Begge stod de dér, nysgerrige som to gamle bekendte.”
To giganter i gensidig respekt
Fra sin plads længere tilbage holdt Touran vejret. Hun var rædselsslagen for, hvordan næsehornet ville reagere.
Men i stedet for at fare op stod de to dyr stille og målte hinanden med et blik, der nærmest lignede gensidig anerkendelse.
Efter et par intense minutter vendte Magnum om og travede tilbage til Touran og Sioux, mens næsehornet fredeligt fortsatte sin vej.
Et venskab på tværs af arter
Oplevelsen var så fredelig, at Touran bagefter spekulerede på, om de to måske havde mødt hinanden før, gennem hegnet ved familiens fold, hvor næsehornene ofte strejfer tæt forbi.
“De virkede simpelthen så fortrolige,” siger hun. “Det fik mig til at tænke, om de allerede havde hilst.”
Magnum er kendt for sit venlige sind, og ifølge Touran er han det mest blide dyr, hun nogensinde har mødt.
En påmindelse om at beskytte næsehorn
For parret Bristow er oplevelsen mere end blot en god historie. Den viser, hvor vigtige næsehornene er – og hvor meget de fortjener at blive beskyttet.
“Jeg har dyb respekt for næsehorn,” siger Touran. “Min mand har viet sit liv til at passe på dem, og dette øjeblik var en smuk påmindelse om, hvorfor det arbejde betyder så meget.”
