Hotelgæst finder ulækker pose på sit værelse: Får chokerende besked i receptionen

Skrevet af Sarah S

45 uger siden

|

06/07/2023
Foto: Facebook / Ásh Whïté
Foto: Facebook / Ásh Whïté
Det var en chokeret hotelgæst, der satte kursen mod receptionen med en ulækker pose i hånden.

Dagens topnyheder

"Det her var det værste ophold nogensinde," sådan indleder Àsh Whïté et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun også deler en video med billeder fra opholdet på the Hilton Garden Inn i Tallahassee. 

Men da hun tjekkede ind på værelset opdagede hun hurtigt, at værelset ikke var blevet gjort helt rent efter sidste gæst. I et skab fandt Àsh Whïté nemlig en pose, med et noget mistænkeligt indhold.

Posen som var en klar skraldepose havde et rødt indhold, som så blodigt ud. Àsh Whïté tog posen med ned til receptionen, hvor hun meddelte at hun havde fundet den i et skab på sit værelse.

Den 'blodige' pose chokerede dog ikke receptionisten synderligt. Hun havde faktisk også et bud på hvad det mon kunne være.

"Ligner et aborteret foster"

"Åh, ved du hvad, vi samarbejder med Planned Parenthood (en organisation der blandt andet udsteder piller til medicinsk abort forløb, red.). Det ligner et aborteret foster. Den tager jeg," lød svaret fra receptionisten, der ikke var mærket af posens makabre indhold.

Til gengæld var 'Àsh Whïte ikke tilfreds med situationen. Hotellet har siden kompenseret hende for den ubehagelige oplevelse, ved at give hende 30.000 point til deres bookingsystem. Desuden fik hun besked på, at hun kunne søge om fuld refundering af hendes penge, hvis hun kontaktede Hilton direkte.

Men fundet af posen på værelset fik alligevel hotellet til at kontakte politiet. Her blev posens indhold sendt til yderligere undersøgelser, og nu er det klarlagt hvad indholdet var.

Det var ikke et foster der lå i posen. I stedet tyder det på, at værelsets tidligere gæst, har fået lige rigeligt at drikke. Indholdet viste sig nemlig at være rødvin og opkast.

Du kan se videoen fra Àsh Whïtés opslag her.