Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Gabe Adams-Wheatley skulle få den store succes, hun har fået.
Lige nu læser andre
Nogle mennesker er født heldigere end andre.
Mens nogle bliver født ind i en familie med god økonomi, bliver andre født til et liv på gaden. Mens nogle bliver født af forældre, der elsker dem, bliver andre forladt ved fødslen.
Sådan er verden så uretfærdig, og der er ikke mange, der har oplevet det på samme måde som Gabe Adams-Wheatley.
Ikke nok med at hun lider af den sjældne lidelse hanhartsyndrom, der gør, at hun blev født uden arme og ben, så blev hun også forladt af sine forældre, da hun var kun ni måneder gammel.
Heldigvis blev hun kort tid efter adopteret af en familie fra Utah i USA, og i dag har hun både kærlige forældre og hele 13 søskende, som har accepteret, at hun identificerer sig selv som transseksuel.
Gabe har altså oplevet mere modstand end de fleste, og det stod næppe skrevet i stjernerne, at hun skulle få succes i livet, men det må man sige, at hun har fået.
Ifølge Unilad er hun nemlig en succesfuld makeupartist og influencer med mere end 180.000 følgere på Instagram og intet mindre end 4,1 millioner følgere på TikTok.
Her deler hun jævnligt makeup-videoer og andet, mens hun er fortaler for handicappedes og transseksuelles rettigheder, hvilket hun længe har været.

Som barn – inden hun blev influencer – arbejdede hun nemlig med at rejse rundt til diverse skoler og holde foredrag om sit liv, men interessen for mode og makeup blev for stor til at ignorere.
“Jeg har altid været interesseret i beauty. Jeg har fire søstre, og de er alle smukke, og min mor er utrolig,” udtalte hun i 2021 i et interview med Queerty, hvor hun uddybede: “Jeg har altid elsket bare at sidde og se dem lægge deres makeup […].”
Da Covid-19 pandemien lukkede USA og det meste af resten af verden ned, besluttede Gabe derfor at udnytte situationen og slå hendes to interesser sammen.
“Den første video jeg delte var bare fra halsen og op, og der var mange der skrev: ‘Hvorfor gør hun det sådan?’ og ‘Hvad sker der?’, og jeg var sådan: ‘Oh, jeg er nødt til at vise dem, at jeg faktisk ikke har arme og ben […], før folk forstår,” har Gabe forklaret og uddybet, at hendes videoer gik viralt, da hun afslørede, at hun manglede store dele af sin krop.
“Alle var sådan: ‘Wow!’,” har Gabe udtalt, og siden er det kun gået fremad.
I dag inspirerer Gabe millioner af handicappede og trans- og homoseksuelle til at være sig selv, ligesom hun er med til at sikre, at modeindustrien husker, at ikke alle mennesker er ens.
“Der er brug for en mere åben dialog om, hvordan man gør ting,” har Gabe slået fast.
Du kan følge hende på Instagram, hvor hun går under navnet @no_limbs_.