Britiske Jill Turner giver sin overskydende modermælk til sin far i håb om, at den vil hjælpe med at bekæmpe hans kræftceller.
Lige nu læser andre
Når britiske Fred Whitelaw laver sig en kop kaffe, hælder han en sjat af datteren Jill Turners modermælk i den koffeinholdige drik.
Den 30-årige kvinde, som blev mor til en lille pige i oktober sidste år, giver nemlig sin overskydende modermælk videre til sin far.
Det skriver Metro.
Læs også
Det skyldes, at 64-årige Fred Whitelaw lider af tarmkræft, og Jill Turner havde læst en artikel om alternativ brug af modermælk. Der stod blandt andet, at den skulle kunne hjælpe med at bekæmpe kræftceller.
– Jeg var knust, da jeg hørte om min fars diagnose. Jeg ønskede at hjælpe ham på enhver måde, jeg kunne. Og så begyndte jeg at give ham min brystmælk, siger Jill Turner til Metro.
Først var Fred Whitelaw tøvende, men så besluttede han sig for at prøve den alternative metode af. Faderen indså lige som sin datter, at han ikke havde noget at tabe.
Fred Whitelaw bruger foreløbig kun mælken i sin kaffe, men Jill Turner håber, hun kan producere så meget, at der også kan blive til faderens havregrød.
– Jeg vil bare gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe, og jeg kan ikke se et problem i at give min far noget, der er naturligt, siger Jill Turner.
Ind til videre har Fred Whitelaw drukket kun datterens mælk i en måned. Derfor vides det endnu ikke, om den har haft en gavnlig effekt på ham. Men om et par uger, skal han undersøges igen.
Fred Whitelaw fik diagnosen tarmkræft tilbage i år 2015. Han blev siden erklæret rask, men kræften vendte tilbage i april måned.
Det er ikke kun faderen og datteren der har glæde af Jill Turners modersmælk. Hendes mand Kyle har også brugt den til at behandle sin eksem.