John lider af skoliose - efter 18 operationer er der endelig lys for enden af tunnelen

Skrevet af Nicolai Steinicke

03/10/2022
Foto: Shared.com
Foto: Shared.com
Skoliose er en lidelse, der forårsager krumningen af rygsøjlen. Den betragtes af nogle, som en af de mest smertefulde lidelser, man kan have.

Dagens topnyheder

Normalt ville sygdommen ikke være livstruende, men 19-årige John Sarcona var så hårdt ramt, at lægerne frygtede for hans liv.

John blev født med en form for skoliose, kaldet kyphoscoliosis.

Han har haft i flere år haft stærke smerter, og har måtte igennem 18 operationer. I dag kan Sarconas historie endelig fortælles med en lykkelig slutning, det skriver Sosialnytt.

Sarcona fortæller, at han var en normal dreng, indtil han var 6 år gammel.

“Jeg havde ingen begrænsninger tidligt i livet, før lidelsen begyndte at udvikle sig i et alarmerende tempo,” fortæller han.

Efterhånden som symptomerne blev stærkere og stærkere, blev John tvunget til at gennemgå korrigerende operationer hver sjette måned. Han fik sat metalstænger ind i rygsøjlen, som på et tidspunkt blev skubbet ud af ryggen, på grund af lidelsen. Han måtte derfor gennemgå en akut operation for at overleve.

Læger udførte en omfattende operation i år, og satte derefter en vægt på hovedet af ham, som gradvist ville strække ryggen tilbage på plads.

“Det var vildt at se, hvordan min nakke begyndte at rette sig. Det var specielt for både mig og mine forældre at se, hvor meget bedre jeg pludselig så ud. Det gav helt klart et smil på læben. Min krop føltes endelig rigtig,” fortæller John.

I dag er Sarcona syv centimeter højere, end han var før, spiller basketball, golf og er endda ved at lære at køre bil. 

Foto: Shared.com

Nu starter John på universitetet og vil gerne uddanne sig som læge, så han kan hjælpe folk, som lægerne der hjalp ham.