Kærestepar vil tage en romantisk selfie på ferien, men det går fuldstændig galt

Skrevet af Ane Sørensen

11/07/2017
Foto: Imgur
Foto: Imgur
Det gik slet ikke efter planen, da dette kærestepar ville forevige deres romantiske ferie.

Dagens topnyheder

Det blev ikke helt som forventet, da et kærestepar ville forevige deres ferie med en romantisk selfie. 

Udgangspunktet var ellers perfekt - to unge mennesker med store smil og en idyllisk baggrund. Men da fyren besluttede sig for at tage et panoramabillede, gik det helt galt.

Det skriver britiske The Sun.

Mens han drejede kameraet rundt for at få hele udsigten med, skulle kæresten pludselig nyse og noget kunne tyde på, at kameraet fangede hende midt i øjeblikket.

I hvert fald blev resultatet et skræmmende selvportræt, som ikke er særlig flatterende for kvinden, der har fået to hoveder og skærer noget af en grimasse midt i sit nys.

Billedet blev delt på det sociale medie Imgur mandag og har allerede fået vakt stor opmærksomhed blandt de andre brugere og er blevet set mere end 500.000 gange.

Foto: Imgur

Det kuriøse fotografi har da også fået mere end 600 kommentarer, mange af brugerne morer sig over det mystiske syn:

- Det er uheldigt. For hende. Ikke for os. For os er det sjovt.

- Når din siamesiske tvilling ikke kan lide din kæreste.

- Den rolige og fattede søster og den, der bider dit hoved af, hvis du kommer for tæt på. Risikerer du det? Lever han stadig?

Enkelte brugere stiller dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt billedet er blevet redigeret eller ej. 

Rebecca fik pikbillede fra fremmed mand – så tog hun den ondeste hævn