Kat løb hjemmefra: Få dage efter kom den tilbage og tog livet af sin ejer

Kamille Isaksen

2 uger siden

|

28/11/2024
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Den 55-årige mand blev angrebet af sin egen hund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En usædvanlig og tragisk hændelse fra Rusland har fanget opmærksomheden hos medier verden over.

Historien drejer sig om en mand, der på tragisk vis mistede livet efter en tilsyneladende banal konfrontation med sin egen kat.

55-årige Dmitry Ukhin fra Rusland blev offer for et dødeligt angreb, der ikke kom fra et større dyr eller en ulykke, men fra hans egen huskat.

Katten, ved navn Styopka, var løbet hjemmefra den 20. november.

Dmitry fandt sin bortløbne kat to dage senere og bragte den hjem.

Sådan skriver The Sun.

Samme aften tog begivenhederne dog en tragisk drejning.

Efter at være kommet indenfor, blev katten aggressiv og angreb Dmitry. Katten kradsede ham på benet, og det viste sig hurtigt, at dette ikke var et harmløst sår.

Som diabetiker havde Dmitry svært ved at stoppe blødningen, da hans krop ikke kunne danne blodpropper effektivt.

Håbløs kamp mod tiden

Hændelsen forværredes yderligere af, at Dmitry var alene hjemme.

Hans hustru var ikke til stede, hvilket efterlod ham uden umiddelbar hjælp. Dmitry formåede at kontakte både sine naboer og ambulancen for at bede om hjælp.

Naboerne forsøgte at yde førstehjælp og stoppe blødningen, men skaderne var for alvorlige.

Ifølge lokale myndigheder døde Dmitry af blodtab, før ambulancen nåede frem.

En lokal politibetjent bekræftede senere hændelsen og forklarede, at nødkaldet blev modtaget omkring klokken 23.

Ambulancepersonalet kunne ved ankomst kun konstatere Dmitrys død, og politiet blev efterfølgende informeret om sagen.

Dmitrys hustru beskrev Styopka som en venlig og harmløs kat, der ofte gik sine egne veje, men som aldrig havde vist tegn på voldelig adfærd.

Hun og naboerne er dybt chokerede over, hvordan en så tilsyneladende triviel situation kunne få fatale konsekvenser.