Kunder finder foruroligende hilsen skrevet i tøjet hos kendt tøjkæde

Skrevet af Nils Würtzenfeld

05/11/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kunder hos det kendte butikskæde Zara har opdaget en mystisk besked skrevet på flere tøjmærker.

Dagens topnyheder

Det var ikke prisen eller vaskeanvisninger, men derimod en dyster hilsen, der for nylig stod skrevet i flere tøjmærker hos butikskæden Zara. Det skriver britiske Metro.

Opdagelsen blev gjort af flere kunder i Zara i Istanbul, hvor der i flere tøjmærker blot stod skrevet.

- Jeg lavede dette produkt, som du har tænkt dig at købe, men jeg har ikke fået løn for det.

Den dystre besked kommer i kølvandet på flere anklager om, at Zara benytter sig af underbetalt arbejdskraft i lande, hvor produktionsomkostningerne er lave.

Derfor regner men også med, at det er aktivister med forbindelse til de underbetalte arbejdere, der i al ubemærkethed har været rundt til forskellige Zara-butikker for at klistre buskabet på kædens tøj som en del af en større happening.

De opsigtsvækkende hilsner har til formål at sætte fokus på de dårlige arbejdsvilkår, som Zara eftersigende skulle byde sin ansatte i fattige lande.

Anklagerne lyder blandt andet på, at Zara skylder en række medarbejdere løn for hele tre måneder samt flere godtgørelser.

Tilmed er der blevet startet en underskriftindsamling på change.org af tysikiske tekstilarbejdere, der ønsker bedre vilkår. De skriver blandt andet:

- Vi er tekstilarbejdere i Tyrkiet, som har arbejdet i årevis for at lave tøj så som Inditex (Zara), Next og Mango. Vi producerer deres produkter under nøje overvågning af virksomhederne, står der på sitet, hvor det også hævdes, at deres arbejdsgiver har nægtet at udbetalte dem løn over en periode.

Læs også: Røde Kors-medarbejdere har stjålet over 60 millioner nødhjælpskroner