Kvinde bestiller pizza med ananas på toppen: Får et kæmpe chok da hun åbner låget på pizzaæsken

Skrevet af Henrik R

25/11/2021
Privatfoto
Privatfoto
Dårlig service eller en god lærestreg?

Dagens topnyheder

En kvinde bestilte angiveligt en pizza med ananas på, men fik noget helt andet end det, hun havde bedt om.

I stedet for Hawaii-pizzaen lå der en pengeseddel og en besked i æsken, da maden ankom, skriver The Sun.

Pizzariaet havde tapet en pengeseddel fast på indersiden af låget.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Privatfoto

"Jeg kunne ikke få mig selv til at komme ananas på toppen. Det er ulækkert. Beklager, stod der i papæsken."

De vedhæftede penge var tilsyneladende nogen, kvinden fik tilbage, fordi hun ikke fik ananas på.

Kunden har efterfølgende delt billeder af pizzaen på Twitter.

"Jeg bestilte en pizza med ananas og…," skriver kvinden, der på Twitter går under navnet ”Ali”.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Privatfoto

Billederne affødte en voldsom debat og trækker tråde til historien om den islandske premierminister, der fornylig gik verden rundt. I spøg havde han sagt til en skoleelev, at hvis han kunne, ville han forbyde netop pizza med ananas.

Opslaget deler vandene.

"Det ville jeg helt sikkert også gøre, hvis jeg arbejdede i et pizzaria," skriver Twitterbrugeren Sara.

"Hvorfor er der så meget had mod ananas?" spørger Levi en Rose.

Atter andre spekulerer på, om historien måske er fabrikeret.

"Måske, bare måske, er personen, som delte billedet, den samme, som skrev beskeden i æsken," lyder det fra en bruger.

Under alle omstændigheder affødte det i hvert fald en saftig debat.