En mand har delt chokerende videooptagelser af en kvinde, der drikker en flaske vin på førersædet af sin bil.
Kort efter, at han havde optaget videoen af kvinden, forårsagede hun angiveligt en trafikulykke, der involverede tre biler. Da politiet alkoholtestede hende, viste alkometeret mere end fem gange den lovlige grænse.
Den 49-årige fører af bilen er blevet tiltalt af politiet, efter at hendes påståede hensynsløse kørsel førte til, at en borger foretog en civil anholdelse af den australske kvinde 16:30 tirsdag.
Forud for dette, havde kvinden angiveligt forårsaget en trafikulykke med tre biler. Da hun blev stoppet, tog en anden bilist nøglerne fra bilen, indtil politiet ankom og anholdt hende. Det skriver 9 News.

Foto: Sam Mangan/Instagram
Efter at have delt videooptagelserne på sin Instagram-profil, har flere hundrede personer skrevet til Sam Mangan. Ikke alle kommentarer er dog lige venlige, da mange også giver udtryk for, at de mener, at han er en 'stikker'.
Over for News.com.au gjorde han det dog klart, han 'bare er glad for, at det hele endte med, at ingen kom til skade', og at han ikke er enig med kritikerne, der mente, at det ikke var noget, der kom ham ved.
"Hvis du drikker nok til, at du (angiveligt, red.) har en promille, der er over fem og en halv gange over den lovlige grænse, og du sætter dig ind bag rattet i en bil, kommer det alle ved at få dig stoppet," sagde han også.
"Hvis du er dum nok til at drikke og køre bil, fortjener du at blive fanget," sagde han også.