Kvinde var ved at springe ud fra bro: Buschaufførens spørgsmål fik hende til at genoverveje

Skrevet af Nicolai Steinicke

28/10/2022
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Darnell Barton, en buschauffør i Buffalo, USA, havde netop samlet passagerer op langs sin ture, da han så noget chokerende.

Dagens topnyheder

Da han kørte over en bro, så han en ung kvinde klatre over rækværket. Hun stod på ydersiden og stirrede ned på bilerne, der susede forbi nedenunder.

Han var usikker på, om hun var til fare for andre, men han besluttede sig for at gå ud til hende.

Havde det ikke været for chaufføren, var det nok gået meget anderledes den dag.

Buschaufføren standsede bussen midt på vejen og råbte til den unge kvinde, det skriver Daily Mail. Tøvende kiggede hun op på ham, men flyttede hurtigt blikket tilbage på vejen nedenunder. 

Buschaufføren forstod, at det var tid til at handle.

“Kan du ikke komme tilbage på denne side af rækværket?”, spørger chaufføren, da han stiger ud af bussen.

“Det ser ud til, at du har en dårlig dag. Må jeg give dig et kram?”

Chaufføren har været frivillig brandmand og natteravn. Han huskede, at når man har etableret kontakt med en, der er selvmordstruet, skal man ikke bryde kontakten. Han ventede derfor sammen hende, indtil politiet nåede frem.

“Mens jeg holdte om hende, bad jeg en stille bøn. Men jeg vidste, at uanset hvad der foregik i hendes hoved, så havde jeg hende.” Fortæller Darnell.

Politiet kom og tog sig af pigen. Chaufføren kunne stige ind i sin bus igen, hvor der ventede et stående bifald fra alle passagererne.

Klippet hvor Darnell redder pigen, kan ses nedenunder.