Kvinder deler 'snedigt trick', der fik date til at ringe tilbage: Nu er de gift med fire børn

Skrevet af Nicolai Busekist

09/11/2022
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har delt et 'snedigt trick', hun brugte til at få sin date til at ringe til hende. Tilsyneladende virkede det, for de har været gift i 26 år og har fire børn.

Dagens topnyheder

Mange ser det nærmest som en umulighed at få en date til at ringe efter daten. Det er især tilfældet for dem, der har brugt et utal af datingapps, uden at have fundet den eneste ene.

Kim Young Clark har dog en løsning på, hvordan du får din date til at ringe til dig. Hun har nemlig afsløret en helt særlig metode, som hun selv har benyttet sig af.

Og det er faktisk en nemmere metode, end man skulle tro, lyder det fra Daily Star.

I en video, som hun har delt på TikTok, hvor den har fået omtrent to millioner visninger, deltager Kim i en trend, hvor kvinder deler historien om, hvordan de scorede deres partner.

"Da jeg 'ved et uheld' efterlod min pung i hans bil efter vores første date, så han skulle ringe til mig for at aflevere den tilbage," lyder det fra hende i videoen.

Kim afslører, at hun lod sin pung ligge i hans bil, og lod som om, at hun havde glemt den. Hun håbede nemlig på, at det ville få ham til at ringe til hende - og det gjorde det.

"Gift i 26 år med fire børn. Jeg er et geni," lyder det fra Kim.

I kommentarfeltet har mange givet udtryk for, at de er imponerede over hendes strategi, hvilket de har rost hende for.

"Jeg kommer til at 'ved et uheld' efterlade min pung i hans bil. Jeg tænkte på det for et par uger siden. Men nu er dette en bekræftelse," har en bruger skrevet.

"Tak for tippet," lød det kortfattet fra en anden person.

"Jeg efterlod faktisk engang mine højhælede sko - det regnede, og jeg tog dem af, og hans mor var ligesom 'Hun vil gerne se dig igen'," skrev en tredje.

En fjerde person har afsløret, at hun valgte en lidt mere risikabel metode. Hun lod nemlig sine nøgler ligge i bilen, så hendes date måtte vende om.

"Jeg efterlod 'ved et uheld' mine nøgler i hans bil, da han skulle på college, men han vendte om," skrev hun.

Det var dog ikke alle, der mente, at det var en god idé. Eksempelvis var der mange, der påpegede, at han kunne have misbrugt hendes kreditkort.

"Hun risikerede alle sine kreditkortoplysningerne for denne mand," lød det fra en.

"Du ved, at han er den rette, når han faktisk ringer til dig for at give dem tilbage, i stedet for at tage pengene og smutte," skrev en anden.

"Jeg ville gerne gøre dette, men ville tage mine rigtige penge og kort ud af min pung først," lød det fra en tredje.