Lægernes dom over Sofias 4-årige datter var ikke til at tage fejl af: 'Jeg fik lyst til at springe ud af vinduet'

Skrevet af Morten Larsen

10/09/2016
Foto: Privat
Foto: Privat
- Alt var bare sort, siger Sofia og Andreas om det øjeblik, hvor lægerne bad forældreparret om at sætte sig ned, så de kunne overbringe den triste nyhed.

Dagens topnyheder

- Tuva var næsten fem år gammel, da hun den 19. juni i år døde af en uhelbredelig hjernesvulst.

Det var en søndag med skyfri himmel, da forældrene sagde farvel til deres lille pige på sygehuset i den svenske by Halmstad.

Nu kæmper Sofia og Andreas Svensson for at samle penge ind til at hjælpe andre familier med alvorligt syge børn.

- Tuva spredte så meget glæde, da hun var i live. Vi vil gerne have, at hun skal gøre det nu, hvor hun er gået bort, siger Sofia Svensson til Expressen.

Ægteparret kæmper med modsstridende følelser, da de i foråret blev forældre til en lille dreng ved navn Alex.

Fem uger efter fødsel kom dagen, hvor de nybagte forældre måtte sige farvel til deres datter.

 - Det var en fin sommerdag, men Tuva var væk. Det var en uforståelig blanding af indtryk, siger Andreas Svensson til den svenske avis.

20 måneder tidligere. På en helt almindelig efterårsdag i 20014 var den lille pige i børnehave, da hun begyndte at miste balancen og falde til jorden.

Hun gjorde det flere gange, og sent samme aften kom svaret på den usædvanlige adfærd, da Tuva blev røntgenfotograferet på skadestuen i Halmstad.

Sofia og Andreas Svensson fornemmede, at noget var galt, da sygeplejerskerne stillede en cirkel af stole frem til dem.

Lægerne havde fundet en tumor i pigens hjerne.

- Alt var bare sort. Jeg besvimede og faldt, siger faren og forklarer, at Tuva var blevet ramt af DIPG – en aggressiv tumor, der ikke kan helbredes og som koster de fleste livet inden for ét år.

Lægerne gav Tuva ni måneder at leve i, og beskeden gav Sofia Svensson lyst til at springe ud af vinduet, mens den intetanende pige forsøgte at trøste sine sønderknuste forældre.

Sygeplejersker og læger forsøgte at bremse sygdommens udvikling med hjælp fra en strålebehandling, men i sommeren 2015 voksede tumoren sig stor. 

I løbet af én nat blev Tuva lammet i hele højre side af kroppen.

- Jeg husker det så tydeligt. Fredag løb hun rundt hjemme og sprang trampolin. Om lørdagen kunne hun ikke flytte højre side af kroppen, siger Sofia Svensson.

Datteren beklagede sig aldrig over smerter, men selv den lille fighter måtte opgive kampen til den uhelbredelige sygdom.

Hun sov ind i døden den 19. juni 2016 mens hendes forældre hviskede kærlige ord i øret, og de holdt deres pige i hånden, da hun sagde farvel til livet i det flotte solskinsvejr.

Forældrene startede en indsaling til Børnecancerfonden, og nu arbejder de på et nyt initiativ kaldet 'Tuva dag', hvor private og virksomheder kan donere penge til bekæmpelsen af kræft.