Lexi fra Indiana, USA, er på dåbsattesten 22 år. Men det er ikke sådan, hun føler sig indeni.
Der er hun en 2-årig pige, som elsker at se tegnefilm og lege med dukker og bamser.
Hun er en ‘voksenbaby’, og hendes hverdag foregår i hjemmet, hvor hun bliver passet af sin kæreste. Det skriver Daily Star.
Kæresten hjælper med at give hende mad, skifte hendes ble og putte hende. Ja, han gør faktisk alt det, som man ville gøre, hvis man var hjemmegående med et lille barn.
Det er ikke noget seksuelt i det
Lexi kalder sin kæreste for ‘far’, men hun understreger, at der ikke er noget seksuelt i de to unge menneskers forhold.
Hendes livsstil er et forsøg på at ‘vende tilbage til det uskyldige”, og derfor er der altså ikke nogle former for sex imellem Lexi og kæresten. Hendes kæreste må ikke gå i seng med hende eller andre kvinder. Det er ligesådan for Lexi. Hun må hellere ikke have sex med andre.
Det er et valg, som de begge to er indforstået med, forklarer hun.
"Jeg tvang ham ikke til cølibat, det var en beslutning, vi tog som et par på baggrund af vores livsstil."
Sådan foregår hverdagen
Lexi bruger ble hele døgnet, og det første hun gør om morgenen er at få skiftet natbleen. Hvis det er en ‘tis-ble’ hjælper kæresten til, hvis det er værre end det, klarer hun den selv.
“Derefter mader min kæreste mig med flaske, og så ser jeg tegnefilm og leger med mit legetøj. Jeg lever ligesom et barn,” fortæller hun og tilføjer, at det ikke bare er et rollespil.
“Jeg lever som en baby, og det har jeg tænkt mig at gøre resten af livet.”
Hvorfor gør I det?
Det er mange, der ikke forstår, hvorfor Lexi har behov for at leve som en voksenbaby.
Til Daily Star uddyber hun, at hun ikke fejler noget og har en ‘velfungerende hjerne’. Når kæresten har brug for at tale med en voksen, skifter hun til sit 22-årige jeg.
”Vi forventer ikke, at alle accepterer det eller forstår det, men det fungerer for os, og vi er glade.”
“Folk tror, det er et seksuelt forhold, og at vi er tiltrukket af børn, men det er slet ikke sådan,” konstaterer Lexi.

Lexi lever som en baby, og det har hun tænkt sig at gøre resten af livet. Foto: Privat.

Lexi kalder sin kæreste for 'far', og han tager sig af hende. Foto: Privat.

22-årige Lexi lever som et barn, og hendes livsstil er et forsøg på at ‘vende tilbage til det uskyldige”. Foto: Privat.