Lille Teddy levede kun i 100 minutter, men nåede alligevel at redde et liv

Skrevet af Ane Sørensen

23/04/2015

Mest læste i dag

Lille Teddy Houlston blev Storbritanniens yngste organdonor nogensinde, da den kun 100 minutter gamle dreng donerede sine nyrer og sine hjerteklapper til en mand, som led af nyresvigt.

Teddy blev født med en svær hjernefejl i april 2014. Hans forældre Jess Evans og Mike Houlston var fast besluttet på, at hans korte liv ikke skulle være spildt.

Læs mere: Politikere åbner for organdonation fra hjertedøde

Derfor tillod de ifølge dailymail.co.uk, at Teddys organer blev doneret og transporteret til den britiske by Leeds, hvor de gav nyt liv til den nyresyge mand.

- Han levede og døde som en helt. Det er umuligt at forklare, hvor stolte, vi er af ham, siger Mike Houlston.

Teddy gjorde ikke kun en forskel for modtageren af hans organer, men efterlod også et stort og vedvarende indtryk på sine forældre.

Læs mere: Patients værste mareridt: - Jeg kunne høre lægerne tale om organdonation

- Selvom han ikke var her ret længe, og vi vidste, at der ikke ville være håb for ham, er vi meget stolte af ham. Det er trøstende at vide, at en del af den, du elsker, lever videre i et andet menneske, siger Jess Evans.

Teddy kom til verden med tvillingen Noah, som nu er et år gammel og sund og rask.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: