Løj sig syg med corona og festede: Nu er chefens afsløring gået viralt

Skrevet af Nicolai Busekist

27/01/2022
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde blev fanget i et spind af løgne, da hun løj sig syg med corona, så hun kunne skippe en vagt på arbejde og tage i byen med vennerne.

Dagens topnyheder

De seneste to år har været lidt af et mareridt for mange. Men som med enhver anden situation, er der altid nogen, der forsøger at drage fordel af den.

Det var netop, hvad en kvinde gjorde, da hun forsøgte at lyve sig syg  med corona, så hun kunne slippe for at tage på arbejde. Hun ville nemlig hellere en tur i byen med vennerne.

Ellie mente, at hendes plan var gået strålende, da hun festede løs med vennerne på en natklub. Pludselig ramlede det hele, da hun fik en besked fra sin chef.

Historien har Ellie selv valgt at dele på TikTok, hvor den er endt med at gå viralt. I skrivende stund er videoen blevet set af mere end 230.000.

I sin video på TikTok har hun delt en række skærmbilleder af de beskeder, hun har udvekslet med sin chef. Den første besked fra chefen lød blot på: 'Hvor er du?'.

Ellie svarede sin chef med det samme, og skrev, at hun var hjemme. Hun spurgte ham også, hvorfor han spurgte om det, da han godt vidste, at hun havde corona og derfor skulle være i isolation.

'Hvorfor er du så ude?' lød det svaret. Men i stedet for at acceptere sit nederlag, forsøgte Ellie sig med en bortforklaring. Hun svarede sin chef: 'Det er jeg ikke? Hvorfor tror du det?'.

Hendes chef var hurtig til at svare, så det var ikke noget hun skulle spekulere over i lang tid. Han skrev, at han havde set hende på en af hendes venners Snapchat-profil.

"Min test var negativ. Jeg tog en af min mors PCR-test, og svaret kom med det samme, fordi hun arbejder på et plejehjem" svarede hun desperat sin chef.

"Så jeg tog afsted til Lilys fødselsdagsfest for at vise mit ansigt, men jeg kan være tilbage på arbejde i morgen, fordi jeg er negativ," fortsatte hun.

Hendes chef bad hende derefter om at vise dokumentation for, at hun faktisk var blevet testet. Ellie afsluttede sit klip på TikTok med, at hun er sikker på, at det kommer til at koste hende jobbet.

"Jeg blev faktisk fyret for at gøre dette," har en TikTok-bruger kommenteret til videoen, mens en anden har skrevet: "Første regel om at lyve sig syg: ingen videoer eller billeder offentligt i mindst en måned."

Andre kommenterede for at kritisere hende for at lyve sig syg med corona, når man andre faktisk havde mistet jobbet eller tilmed livet på grund af virussen.