To mænd har gjort det: Selena Gomez er den første kvinde

Skrevet af Mathias Madsen

19/03/2023
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Selena Gomez har som den første kvinde nogensinde nået en milepæl, som heller ikke særlig mange mænd kan prale af at have nået.

Mest læste i dag

Vi lever heldigvis i en verden, hvor der kommer mere og mere fokus på ligestilling. 

Det betyder naturligvis også, at der bliver mindre og mindre forskel på mænd og kvinder og deres rettigheder, men man må bare konstatere, at der fortsat er samfundsmæssige og biologiske forskelle.

Om det er derfor, at de kendisser og influencere der har allerflest følgere på de sociale medier er mænd, vides ikke, men faktum er, at to mænd for længst har rundet 400 millioner følgere på det sociale medie Instagram, men ingen kvinder har formået at gøre det. 

Altså indtil nu. 

For nyligt blev sangerinden Selena Gomez nemlig den første kvinde i verdenshistorien til at runde 400 millioner følgere på det verdensomspændende medie, hvor hun går under navnet @selenagomez

En præstation som fodboldspillerne Lionel Messi og Christiano Ronaldo samt Instagrams egen Instagram-profil ellers har været de eneste til at opnå indtil nu. 

Det betyder, at Gomez ikke blot er den først kvinde til at nå 400 millioner følgere. Hun er også den første skuespiller og sanger, som runder det imponerende tal. 

Det høje antal følgere kommer efter længere tids drama mellem Gomez, Hailey Bieber og Kylie Jenner, som har kostet Jenner én million følgere og skaffet Gomez mere end 20 millioner følgere. 

Den populære sanger og skuespiller har i skrivende stund 401 millioner følgere, hvilket placerer hende som den fjerde mest fulgte profil på Instagram. 

Top-10 består af: 

  1. Instagram - 618 millioner følgere
  2. Fodboldspiller Christiano Ronaldo - 562 millioner følgere
  3. Fodboldspiller Lionel Messi - 442 millioner følgere
  4. Sanger og skuespiller Selena Gomez - 401 millioner følgere
  5. Influencer, forretningskvinde og tv-personlighed Kylie Jenner - 382 millioner følgere
  6. Skuespiller og wrestler Dwayne 'The Rock' Johnson - 369 millioner følgere
  7. Sanger og skuespiller Ariana Grande - 361 millioner følgere
  8. Influencer, model og tv-personlighed Kim Kardashian - 348 millioner følgere
  9. Sanger Beyoncé - 300 millioner følgere
  10. Influecner, model og tv-personlighed Khloé Kardashian - 298 millioner følgere

Herefter kommer kendisser som Justin Bieber, Kendall Jenner, Taylor Swift, Virat Kohli og Jennifer Lopez samt firmaer, organisationer og klubber som Nike, National Geographic, Real Madrid CF,  FC Barcelona og NASA.