Miley Cyrus taler ud om dramatisk nødlanding: Deler uhyggelig video på Instagram

Skrevet af Mathias Madsen

24/03/2022
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Et lyn var forleden skyld i, at Miley Cyrus' fly var nødt til at nødlande.

Dagens topnyheder

På Instagram (@mileycyrus) kunne man i går se et foruroligende opslag, hvis man er én af Miley Cyrus' 163 millioner følgere. 

Den verdenskendte popsanger og skuespiller delte nemlig en video og et billede sammen med et opslag, hvor hun forklarede, at hende, hendes band og flere af hendes venner og familiemedlemmer havde været ude for en meget ubehagelig oplevelse, da deres fly blev tvunget til at nødlande på vej til Paraguay.

"Til mine fans og alle, som er bekymret efter at have hørt om min flyvetur til Asunción. Vores fly blev fanget i en stor uventet storm og blev ramt af et lyn," står der blandt andet i opslaget.

Foto: Instagram

Cyrus var nemlig på vej til det sydamerikanske land Paraguays hovedstad, Asunción i forbindelse med sin Sydamerika-tourne, da flyet, som hun var ombord på, blev ramt af et lyn. 

Den ubehagelige hændelse blev foreviget på en video, som popstjernen har delt sammen med opslaget på Instagram. 

Her kan man se et stort lysglimt ud ad vinduet og høre passagerenes skrig. Se videoen ved at trykke her

Lynnedslaget og den voldsomme storm gjorde, at flyet måtte nødlande og derfor ikke nåde til Paraguay, men ifølge verdensstjernen slap alle ombord heldigvis med chokket. 

"Mit hold, band, venner og familie, som alle rejste med mig, er sikre efter en nødlanding. Vi var uheldigvis ikke i stand til at flyve til Paraguay. [knust hjerte] JEG ELSKER JER," slutter opslaget af. 

Udover videoklippet har Cyrus også delt et billede, som tilsyneladende viser skaderne på flyet efter lynnedslaget og ud fra det, ser det ud til, at de var heldige at slippe med skrækken.

Foto: Instagram

Opslaget har på kun omkring ét døgn fået 1,5 millioner 'likes' og næsten 15.000 kommentarer fra stjernens mange fans, som alle skriver, at de er glade for, at der ikke skete mere.