Mor deler gribende foto: Min søn er ved at tabe til kræften

Skrevet af Emil Ryttergaard

22/02/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En bekymret mor har delt et hjerteskærende billede af en 10-årig dreng, der kæmper mod kræftsygdommen.

Dagens topnyheder

Det er en komplet følelse af afmagt at have alvorlige og kroniske sygdomme tæt inde på livet, og særligt kræftsygdomme kan være forfærdelig at være vidne til som kæreste, mor eller barn. 

Det kender moren Jessica Medinger fra Texas, USA alt til, og derfor har hun delt sin oplevelse af, hvor hårdt det som mor er at være vidne til sin egen søns kræftsygdom. 

Hendes søn Drake Medinger lider af leukæmi, som familien kæmper mod for anden gang på kun få år. 

I et billede på Facebook har hun i et billede fanget sin 10-årige søn Drake Medinger stående kun iført en ble foran toilettet, imens han fik kvalme i løbet af natten.

- Dette billede er fra denne morgen, hvor jeg bar ham ud på toilettet, og ja, han har en ble på, da han ikke kan kontrollere sine toiletvaner 75 procent af tiden, skriver moren i et gribende og personlige opslag. 

Moren fortsætter med at forklare, hvordan at drengen står midt i den voldsomme kræftbehandling, hvor han har taget så meget som 44 tabletter som en del af sin kemoterapi på kun et døgn. 

Foto: Facebook

Hvordan at drengen sover i forældrenes seng, da han er bange for at blive syg og dø alene i sin egen seng, og nogle gange vågner og spørger mor, om han kommer i himlen, når han dør.

- Hans krop er ikke andet end skind og knogler, fordi at jeg er nødt til at trygle ham om at spise bare en grøn bønne og drikke et glas vand til aftensmad, skriver Jessica Medinger. 

Hendes opslag er siden blevet delt næsten 80.000 gange siden i mandags, og flere hundrede har doneret penge, legetøj og bedt bønner for familien, der fortsat vil kæmpe mod drengens sygdom. 

- Jeg vil fortsat kæmpe for ham hver dag, da han er hele min verden og helt mit liv, afslutter Jessica Medinger sit rørende indlæg, der har fået fremmede til tasterne for at hjælpe familien.

Moren har nemlig oprettet en donationsside, hvor at fremmede kunne donere små beløb til familiens støtte og hjælp. Her spurgte familien efter 10.000 dollars, svarende til cirka 70.000 kroner, men har siden modtaget fire gange så mange penge, svarende til næsten 300.000 kroner. 

Hun er ikke den eneste mor, der kæmper for sit barn. En 21-årig mor tog også en modig beslutning for at redde sin næsten nyfødte datter, da hendes hus stod i flammer