Forside Viralt Mor deler vanvittige billeder: Datter opladede sin iPhone, mens hun...

Mor deler vanvittige billeder: Datter opladede sin iPhone, mens hun lå og sov

Billede

Moderen håber, at denne advarsel vil få andre til at tænke sig om.

Lige nu læser andre

Den britiske mor Gemma Durant har på det sociale medie Facebook delt to vanvittige billeder, som angiveligt viser hendes teenagedatters værelse før og efter en voldsom ildebrand tidligere på måneden.

Det skriver Daily Mail.

Den 15-årige datter Caitlin Rae Durant skulle have sat sin iPhone til at lade op lige inden, at hun lagde sig til at sove på sit værelse.

Telefonen skulle have ligget på Caitlin Rae Durants sengetøj, hvilket gjorde den overophedet og til sidst startede branden.

Læs også

Heldigvis slap Caitlin Rae Durant uskadt fra flammerne, men alle hendes ejendele blev ødelagt. Brandvæsenet nåede ifølge moderen hurtigt frem til stedet, og der var ingen, der kom til skade under branden.

Til gengæld skulle familiens hus have fået så alvorlige skader af røgen, varmen og vandet, at de nu må bo til leje seks måneder et andet sted, inden de kan vende hjem til sig selv igen.

Efterfølgende har Gemma Durant delt billeder af datterens værelse på det sociale medie Facebook. Her advarer hun også andre mod at begå den samme fejl:

– Vær sød at dele den, vis den til dine børn. Det sker virkelig. Det er lige sket for os, men det kunne have været så meget værre, skriver Gemma Durant blandt andet.

Caitlin Rae Durants oplader skulle efter sigende være et originalt produkt fra Apple.

Sluk for opladeren og tag den ud af stikket, før du går i seng, lyder rådet fra brandmanden Stuart Millington.

Læs hele Gemma Durants opslag lige herunder.

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

 

Læs også

Ads by MGDK