Mor sender sin søn i skole iført jule-sweater - det burde hun virkelig ikke have gjort

Skrevet af Henrik R

04/08/2021
Privatfoto
Privatfoto
Hun opdagede først brøleren, da læreren påpegede den.

Mest læste i dag

En mor begik en lille fejltagelse, da hun sendte sin søn i skole iført en julesweater.

Den havde nemlig et uartigt twist, hun ikke havde opdaget.

Ved første øjekast ser billedet af drengen i sweateren ellers rimelig uskyldigt ud.

Men kigger man lidt længere nede på maven, springer svipseren i øjnene.

Julemanden på blusen ser ud til at tisse ordene “Merry Christmas” - Glædelig jul - der står skrevet i gul på fronten af blusen.

Moderen delte billedet på det sociale medie Imgur.

Foto: privat

"Kom ved en fejl til at sende min søn i skole iført hans sweater. Jeg indså ikke, hvad julemanden lavede, indtil hans børnehaveklasselærer pointerede det over for mig, da jeg hentede ham," skriver hun.

Billedet er siden gået viralt og er blevet delt over to millioner gange. Det har selvsagt fået en del morsomme kommentarer med på vejen.

"Han kommer til at vælge dit plejehjem," konstaterer en bruger.

"Han smiler ikke stadigvæk, gør han?," spørger en anden.

"Du ved godt, at han er det sejeste barn i klassen nu, ikke?," skriver en anden muntert.