Nyste sort blæk og blev efterladt i smerte: I dag har han 848 firkanter tatoveret på kroppen

Foto: YouTube / Guinness World Records / Ladbible

Matt har verdensrekorden i flest firkantede tatoveringer på kroppen, men prisen for at nå dertil har ikke været billig.

Amerikanske Matt Gone har med sine 848 små firkanter på kroppen verdensrekorden i at have flest firkantede tatoveringer. 

Derudover har han et hav af andre tatoveringer og piercinger, ligesom både hans tunge og øjenæbler er tatoveret. Han har desuden fået en laserindgravering på brystet.  

Læs også

Har tatoveret 95% af sin krop på fire år og ikke set sine forældre siden: Sådan så han ud i 2018

Matts verdensrekord, som er anerkendt af Guinness World Records, blev bekræftet af to læger, som har talt samtlige 848 firkanter på hans krop, men prisen for at nå dertil har ikke været billig.

Foto: YouTube / Guinness World Records

Det har Matt afsløret i en video på YouTube, hvor han blandt andet har udtalt, at "det mest smertefulde sted på kroppen at få  en tatovering" er på næsen. 

Andre steder, som er ekstremt smertefulde, er ifølge Matt på tæerne, øjenæblerne, øjenlågene og tungen.

Foto: YouTube / Guinness World Records

"Øjenlågene er meget smertefulde; selv med bedøvelse. Jeg har også indersiden af øjenlågene tatoveret; folk får ellers normalt kun tatoveringer ned til øjenvipperne," har Matt udtalt, selvom det nok er en overdrivelse at sige, at folk "normalt" 'kun' får tatoveret ydersiden af deres øjenlåg. 

Selvom det altså ifølge Matt er smertefuldt at få øjenlågene tatoveret, var det ifølge ham næsen, der var værst, men det skyldes også, at han "nyste sort blæk i 20 minutter" og blev "efterladt i smerte," efter han havde fået tatoveringen på næsen. 

Udover næsen og øjenlågene har Matt også tatoveringer på sine øjenæbler og tungen. 

"Min tunge er mere tatoveret end nogen anden person i historiens, og min tunge er tatoveret helt ned til roden i min hals," har Matt forklaret og advaret om, at han ikke opfordrer folk til at "prøve det derhjemme," da det kan være ekstremt farligt.

Matt fik sin første tatovering, som han selv lavede, da han var 14 år gammel og som 15-årig lod hans mor ham få en lavet hos en professionel tatovør, da hun ville have hans hjemmelavede tatovering dækket.

Hvis du vil vide mere om Matt og hans vanvittige verdensrekord, kan du se videoen herunder:

 

Læs også

Har brugt 175.000 kroner på tatoveringer: Sådan så hun ud inden sin forvandling

 

 

Dagens Gossip