Olivia forlod sin lejlighed: Fik et chok da hun kiggede ned

Skrevet af Mathias Madsen

03/01/2022
Foto: TikTok / @foodbattle2008
Foto: TikTok / @foodbattle2008
En amerikansk kvinde havde en særdeles usædvanlig grund til, at hun ikke kunne forlade sin lejlighed forleden dag, da hun opdagede, at trappen til hendes lejlighed var forsvundet.

Dagens topnyheder

Olivia Crump har en TikTok-profil (@foodbattle2008), hvor hun deler forskellige videoer fra hendes liv og hverdag. Det er ikke nogen imponerende stor profil, som da også 'kun' har 715 følgere, og de fleste af hendes videoer er blevet set under 1000 gange. 

Hun har dog lagt én video op, som er blevet taget meget bedre imod end de andre og således på nuværende tidspunkt har næsten to millioner visninger og over 250.000 kommentarer.

I videoen filmer hun ned ad den udvendige trappeopgang, som fører op til hendes lejlighed, og man kan se, at der mangler en del af trappen, som fører fra én etage til en anden, og det derfor ikke er muligt at komme ned.

I videoen skrev hun: "Når din udlejer fjerner trappen uden varsel, og du er fanget i lejligheden i timevis", og hun udtalte til Daily Dot, at hun var fanget i sin lejlighed i cirka fire timer på grund af den manglende trappe, og at det blandt andet var et problem, fordi hun har en hund, som skulle ud for at tisse.

"Det var umuligt at komme ned uden at klatre over kanten med en stige eller hoppe et godt stykke ned," udtalte hun og forklarede yderligere, at hun måtte gå på "ufærdige trin", da hun endelig fik lov at gå nedenunder.

"Vi var fanget i næsten fire timer, indtil arbejderne endelig sagde, at vi kunne komme ned, og min hund og jeg måtte hoppe over ufærdige trin, så jeg kunne lukke hende ud," udtalte Olivia desuden og uddybede: 

"De gjorde det her på to bygninger, af hvad jeg ved af, og ingen af os har hørt et pip fra dem. Jeg har ikke tænkt mig at sagsøge dem, selvom jeg er sikker på, at jeg kunne, da det helt sikkert udgjorde en brandfare. Jeg synes helt sikkert, at det er retfærdigt, hvis de giver os en form for kompensation [...], men det virker ikke til, at de har tænkt sig at gøre det:"

Flere brugere gav hende da også ret i kommentarerne og kritiserede udlejeren for at fjerne trappen uden varsel og uden at sørge for en alternativ udgang. Én bruger skrev således: "Helt klart en brandfare. De burde have fået alle til at smutte [inden] eller have lavet en alternativ rute."

Foto: TikTok / @foodbattle2008

Flere så dog også det humoristiske i situationen, og mange refererede hændelsen til et afsnit fra det populære børneprogram fra 90'erne og 00'erne; 'Ed, Edd og Eddy', hvor Eddys forældre har fjernet trapperne til kælderen, fordi han har fået stuearrest.

En bruger påpegede sammenfaldet og skrev: "Jeg introducerede mine børn til 'Ed, Edd og Eddy' den anden dag, så det her er uden tvivl morsomt lige nu." En anden tilføjede: "Mine forældre fjernede også mine [trapper]," som en reference til serien.

Andre brugere stillede spørgsmåltegn ved, hvorvidt en eventuel chef ville tro på beboernes begrundelse for, at de ikke kunne komme på arbejde, og en skrev således:

"Forestil dig at du skal på arbejde, og du er nødt til at fortælle din leder, at dine trapper er blevet stjålet," mens en anden skrev: "*Ringer til arbejdet* 'Jeg kan ikke møde ind i dag, jeg kan ikke komme ud ad min lejlighed.... der er ingen trapper'."

Det lyder næsten som en historie fra 'Chris og chokoladefabrikken'.