Olivia spottede fyldt sæk i vejkanten: 'Det var meget ubehageligt'

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/05/2017
Foto: Olivia Andrén
Foto: Olivia Andrén
Svenske Olivia Andrén og hendes kæreste gjorde et uhyggeligt fund, da de for nylig var ude og køre.

Mest læste i dag

Lørdag 13. maj havde Olivia Andrén og hendes kæreste været på besøg hos noget familie i byen Kurravaara i det nordlige Sverige og var på vej hjem ad en landevej.

Her fik de pludselig øje på noget, som lå i en grøftekant ved en parkeringsplads. Det skriver Aftonbladet.

- Da vi kørte forbi, så jeg, at der var noget, der flimrede, så jeg fortalte til min kæreste, at der lå noget i grøften. Noget der lignede et dyr, fortæller Olivia Andrén.

Det fik parret til at vende om, og da de standsede bilen på parkeringspladsen, gik den uhyggelige sandhed op for dem.

- Da vi kom tættere på, så vi, at det var et elghoved, som var blevet hugget af og pakket ind i en plasticpose. Det var meget ubehageligt, fortæller hun.

Foto: Olivia Andrén

Olivia Andrén skyndte sig at tage et billede af det makabre syn, som hun efterfølgende lagde på Facebook for at fortælle andre om den chokerende opdagelse.

- Vi spekulerede selvfølgelig over, hvorfor det lå der. Der skal jo ikke ligge dyrehoveder i grøften. Vi tænkte straks, at det kunne være krybskytteri, og det var der også andre, der gjorde. Men jeg ved det ikke. Måske er det en person, der bare har smidt den der, gætter Olivia Andrén.

Efter det voldsomme fund kontaktede parret også politiet, der efterfølgende dukkede op, og som nu tager sagen yderst alvorligt.

- Vi har ingen beviser, så vi kan kun spekulere over, hvad der er sket. Hovedet var gået i forrådnelse, så det må have ligget der i temmelig lang tid. Det er svært at sige, hvor længe, fortæller Ola Folkebrand, der er efterforsker hos politiet.

- Det eneste, som vi kan gå ud fra, er, at det er en form for jagt-forbrydelser, men vi ved ikke, hvor længe det har ligget der, forklarer han. 

Ola Folkebrand understreger, at straffen kan blive hård, hvis dyret er skudt udenfor jagtsæsonen.

- Hvis dyret er blevet skudt udenfor jagtsæsonen, er der tale om en grov jagt-forbrydelser, som har en strafferamme på mellem seks måneders og fire års fængsel, lyder det.

Læs også: Christine besøger sit hus to måneder efter brand: Pludselig får hunden færten af noget under gulvbrædderne