I de første tre år af sit liv havde Francesco Bruni ikke set andet end hospitalet.
Hans liv var prisgivet af en ventilator, der åndede for ham, og slanger, der gav ham mad. Han vendte for nylig hjem til sin familie.
“Vi er meget glade, nervøse, spændte, bange, overvældede og ovenud lykkelige. Det er hele registeret af følelser,” siger Francescos far, Emanuele Bruno, til CBS News.
Hans lille dreng, Francesco, har en livstruende genetisk tilstand, der påvirker hans knogler og muskler. Han blev diagnosticeret med en sjælden form for skeletdysplasi. Konkret påvirker det hans ribben - og det gør det svært for hans lunger at vokse ordentligt.
Da Francesco blev født, fik forældrene at vide, at drengen kun ville leve i omkring tredive minutter. Nu er han straks tre. Og efter at have boet alle sine første tre år inden for hospitalets mure, er drengen endelig klar til at bo hjemme hos sine forældre.
Det er ikke kun forældrene, der synes det er følelsesladet øjeblik. Også personalet på hospitalet, der har fulgt den lille drengs kamp, er dybt berørt.
Forældrene har fået træning i at håndtere de mange udfordringer, de kan støde på i hverdagen. Hvordan dagene bliver, er ikke sikkert, men Francescos far kender råd:
“Vi vil gøre, som vi har gjort indtil videre, tage en dag ad gangen,” siger han.
Der er seks ældre søskende, der har ventet spændt på endelig at få deres lillebror hjem.
