Par er i chok, da de ser hvad deres hund har gjort: ‘Han har aldrig gjort noget forkert før’

Skrevet af Nicolai Steinicke

18 uger siden

|

12/01/2024
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Golden doodle-hunden Cecil er normalt en sød hund, men for nylig skabte han lidt kaos derhjemme. Han sank tænderne i de 4.000 dollars, som hans ejere havde taget ud for at betale gartnerne, der havde arbejdet i deres have.

Dagens topnyheder

Clayton og Carrie Law er vant til, at deres syvårige Cecil opfører sig eksemplarisk. Men da Cecil begik sin første fejl, frygtede de, at det kunne blive dyrt.

Ægteparret havde ansat gartnere til at udføre arbejde i deres have og havde taget en betydelig sum penge ud for at betale dem. Da de gik i seng om aftenen, lå der 4.000 dollars (27.000 danske kroner) på køkkenbordet.

Dagen efter hørte Carrie et skrig fra hendes mand, der råbte, at deres normalt elskelige golden doodle havde spist pengene op i løbet af natten.

"Han råbte, 'Cecil har spist 4.000 dollars.' Jeg kom løbende og troede, jeg havde hørt forkert, men da jeg så kaosset, var der overhovedet ingen tvivl," siger Carrie Law ifølge Pittsburgh City-avisen.

Derefter dokumenterede parret den møjsommelige proces med at forsøge at redde så mange af pengene som muligt fra stykker, som Cecil enten havde kastet op eller passerede naturligt.

Den 14. december opdaterede ægteparret deres Instagram-konto. Her fortalte de, at en bankmedarbejder trøstede dem med, at det ikke var første gang, de havde set noget lignende, og at banken ville veksle de godt gennemtyggede sedler, så længe serienummeret var synligt.

"Og her står vi ved vasken og vasker pengene og råber 'Hurra! Hurra! Her har vi en!' Og det lugter så slemt," siger Carrie i Instagram-videoen, hvor hun står og vasker indholdet fra Cecils hundeposer.

I opdateringen fortalte de også, at det ikke gik så dårligt som først antaget den morgen, de kom ind i køkkenet og så, hvad hunden havde moret sig med natten over. Indtil videre har Carrie og Clayton formået at klistre omkring 3.550 dollars sammen, som de vil få vekslet i banken.

"Jeg troede aldrig, jeg skulle sige, at jeg har hvidvasket penge, men der er åbenbart en første gang for alt," siger ægteparret ifølge The Washington Post.