Pige fremlagde DNA-beviser fra halvspiste kiks til politiet: Årsagen får smilet frem

Skrevet af Nicolai Steinicke

08/02/2023
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Politiet tager sig af mange forskellige sager, men det her var alligevel første gang.

Dagens topnyheder

En ung pige i Cumberland, USA, sendte en halvspist kage, som julemanden havde tygget på, og et par halvspiste gulerødder til politiet med en klar anmodning om at DNA-teste "beviset" for at tjekke, om julemanden og rensdyrene, der kom juleaften var ægte.

Brevet med pænt indsamlede beviser sendt til Cumberland politidistrikt afslørede et fremtidigt efterforskningstalent:

“Jeg tog en prøve af en kiks og nogle gulerødder, som jeg satte ud til julemanden og rensdyrene juleaften. Nu tænkte jeg på, om man kunne tage en DNA-teste og se, om julemanden er ægte,” skriver den lille pige i brevet, der kom til politiet i Cumberland i USA lige efter jul.

Vedhæftet brevet fandt politiet en halvspist småkage efterladt af julemanden og nogle gulerødder, som rensdyret siges at have tygget på.

Navnet på pigen er ikke offentliggjort, men i en pressemeddelelse fra politichef Matthew J. Benson er der vedhæftet et brev, der viser, at pigens sirligt samlede bevismateriale er sendt videre til laboranterne til analyse.

"Genstande, der skal undersøges for spor af DNA og sammenlignes med profiler, der er registreret for de ovennævnte aliaser" står der i skemaet fra Benson, hvor han oplister en række forskellige navne på julemanden og spørger, om der kan være et match i arkivet.

Han nævner også, at bidmærkerne på guleroden sammenlignes med mistænktes tandprofiler.

Ifølge pressemeddelelsen er resultaterne endnu ikke kommet.

"Denne unge dame har åbenbart en stærk følelse af sandhed og efterforskningsprocessen og gjorde et enormt stykke arbejde med at pakke sine beviser inden indsendelse. Vi vil gøre vores bedste for at give hende svar, siger Benson i beskeden.