Pinligt! Studievært er midt i nyhederne, men hold øje med skærmen bag hende

Nils Würtzenfeld

362 uger siden

|

09/08/2017
Viralt
Foto: BBC/Youtube
Foto: BBC/Youtube
Det var pludselig noget andet end nyhederne, der kom i fokus under en live tv-udsendelse tirsdag aften.

Dagens topnyheder

En medarbejder på den engelske medievirksomhed BBC må sidde med røde ører – eller måske en fyreseddel? – efter at vedkommendes computerkiggeri pludselig stjal al opmærksomheden fra en nyhedsudsendelse tirsdag aften. Det skriver britiske Metro.

Nyhedsoplæseren Sophie Raworth var netop nået til sportsnyhederne, da adskillige tv-seere muligvis fik aftenkaffen galt i halsen.

For i baggrunden sad en medarbejder og kiggede på en computerskærm, hvorpå indholdet bestemt ikke var særligt lødigt.

I et klip fra tv-udsendelsen kan man se, hvordan en ung kvinde på skærmen i baggrunden først trækker sin trøje over hovedet, hvorefter hun smider sin bh, så hendes bare bryster stjæler alt opmærksomhed fra den intetanende tv-vært.

Heldigvis for sarte tv-seere – og uheldigvis for de nysgerrige – blev der klippet over til et indslag, før den unge kvinde på skærmen i baggrunden nåede at slå sig endnu mere løs.

Dermed vides det heller ikke præcist, hvad den uheldige medarbejder sad og så, men mon ikke vedkommende har fået at vide, at den slags ikke egner sig til en live tv-udsendelse?

Selv tog værten Sophie Raworth det hele med en god portion humor, da hun onsdag skrev på Facebook:

- Så nogen af jer andre nyheder i går aftes på BBC?

Du kan se det uheldige klip herunder: